J. Krishnamurti

Han syntes at gå fra en ængstelig besættelse til en anden. For at overvinde disse besættelser søgte han råd i bøger eller diskuterede sit problem med en ven, og han havde også været til psykolog; men af en eller anden grund havde han ikke fundet lettelse...

Det sind, som forstår sig selv, er et meditativt sind. Selverkendelse er begyndelsen til meditation, og efterhånden som du trænger dybere ind i den, vil du opleve at sindet bliver forbløffende roligt, utvunget, fuldstændigt stille, uden bevægelse...

Lyd spiller en vigtig rolle i vores liv. Lyden af en fugl, af torden, af havets konstant urolige bølger, af en storbys summen, en hvisken mellem bladene, lyden af latter, af gråd, af et ord. Hvordan skal man lytte - lytter man med ens egen støj, eller lytter man uden støj? ...

Hvis man læner sig tilbage og siger, “fortæl mig lige en praktisk måde at slippe af med grådigheden på,” så vil man blive ved med at være grådig. Men hvis man undersøger grådigheden med et vågent sind, undersøger den uden fordomme, og hvis man ligger hele sin sjæl i det, vil man for sig selv opdage sandheden om grådighed....

Er det ikke meget vigtigt, at der foregår en konstant fornyelse, en genfødsel? Hvis nutiden er bebyrdet med erfaringer fra i går, kan der ikke ske en fornyelse...

...når kærligheden er der, har den seksuelle akt en helt anden betydning; så er den ikke en flugt, så er den ikke en vane. Kærlighed er ikke et ideal, kærlighed er en værenstilstand. Der kan ikke være kærlighed hvor der er ønsket om at blive noget. Det er kun hvor der er kærlighed, at der er renhed, dyd, anstændighed; men et sind som ønsker at blive noget, eller som prøver at blive rent, er uden kærlighed.