Hvordan lytter man?
Af Henrik Petersen
Gad vide hvordan man lytter til en lyd. Lyd spiller en vigtig rolle i vores liv. Lyden af en fugl, af torden, af havets konstant urolige bølger, af en storbys summen, en hvisken mellem bladene, lyden af latter, af gråd, af et ord. Alt det er forskellige former for lyd og de spiller en usædvanlig rolle i vores liv, ikke blot som musik, men også som hverdagens lyde.
Hvordan skal man lytte til lydene omkring én – til lyden af kragerne, og musikken i det fjerne? Lytter man med ens egen støj, eller lytter man uden støj?
Vi lytter aldrig til kendsgerningen. Vi lytter til vores egen snakken, og lytter derfor i virkeligheden ikke. Så, for at lytte, for virkelig at lytte må sindet være usædvanligt stille og roligt.
De fleste af os er ikke stille. Vi fører ikke bare en konversation med os selv, men vi taler og taler i det uendelige. Hør nu, for at lytte må vi have en vis fornemmelse af rum, og der er intet rum hvis vi snakker med os selv. Det kræver en vis ro at lytte, og at lytte med denne ro kræver en vis disciplin.
For de fleste er disciplin undertrykkelsen af vores egen særlige støj, vores egen mening, vores egen vurdering. For at stoppe snakken, i det mindste for et øjeblik, prøver vi at undertrykke den, og derved bestræber vi os for at lytte til taleren eller til fuglen. Så, disciplin er for de fleste af os en form for undertrykkelse; det er en form for retten sig ind efter et mønster, et forbillede. For at lytte til en lyd må enhver form for kontrol, enhver form for undertrykkelse naturligvis forsvinde. Hvis man lyttede ville man opdage, hvor usædvanligt svært det er at stoppe ens egen støj, og lytte i stilhed.
Bombay, 21. februar, 1965.
Når man lytter til musik man holder af, er der ingen modstand; man følger musikken, lader sig rive med.
Lyt nu på samme måde, ikke for at få fortalt hvad I skal gøre, men for at forstå hvad der bliver sagt. Lær den kunst det er at lytte, ikke kun til taleren, men til jeres kone, jeres mand, jeres børn, til fuglene, til vinden, til brisen, så at I bliver utrolig sensitive når I lytter.
Man lærer hurtigt når man lytter, man skal ikke have en masse forklaringer, analyser og beskrivelser; man flyder, bevæger sig sammen med hinanden. Hvis man lytter meget omhyggeligt, opfanger man hurtigt betydningen af det den anden siger.
Der er stor skønhed i det at lytte til en fugl, at lytte til vinden i bladene, og til ord som siges med dybde, mening og lidenskab.
31. oktober, 1982
Har I nogensinde siddet meget stille, ikke med opmærksomheden fæstnet på noget, ikke i et forsøg på at koncentrere jer, men med ro i sindet, virkelig stille?
Så hører man alt, gør man ikke? Man hører lyde der kommer langt væk fra, man hører dem fra nabolaget, og dem som er meget tæt på – hvilket virkelig betyder at man lytter til alt.
Hvis I kan lytte på denne måde, lytte ubesværet, uden anspændelse, vil I opdage at der finder en usædvanlig forandring sted indeni jer, en forandring som kommer uden at I vil den, uden at I beder om den. Der er en stor skønhed og dyb indsigt i den forandring.
J. Krishnamurti
Vi prøver konstant at være det ene eller det andet, at opnå en bestemt tilstand, at fastholde én slags oplevelse og undgå en anden. Sindet er altid beskæftiget med noget; det er aldrig stille så det kan lytte, lytte til lyden af sine egne kampe og lidelser. Vær simpel… og prøv ikke at blive til noget eller at indfange nogen oplevelse.
J. Krishnamurti
Man anstrenger sig ikke for at høre efter, man lytter blot; og hvis der er sandhed i det man hører, vil man opdage en bemærkelsesværdig forandring finde sted i én. Det er en forandring som ikke er forsætlig eller noget man ønsker sig, det er en forvandling, en fuldkommen revolution hvori sandheden alene er mester
Man skulle lytte til alting på den måde – ikke kun til hvad jeg siger, men også til hvad andre folk siger, også til fuglene, til togfløjten, og larmen fra bussen. Man vil opdage at jo mere man lytter til alting, jo større er stilheden, og den stilhed brydes ikke af støj og larm.
Det er kun når man gør modstand mod noget, rejser en barriere mellem sig selv og det man ikke ønsker at lytte til, det er kun da der er en kamp.
J. Krishnamurti. The Book of Life