Lev de fire årstider på én dag

Oversat og redigeret af Rasmus Tinning

Er det ikke meget vigtigt, at der foregår en konstant fornyelse, en genfødsel? Hvis nutiden er bebyrdet med erfaringer fra i går, kan der ikke ske en fornyelse. Fornyelse er ikke fødsel og død. Fornyelse ligger hinsides modsætninger. Kun frihed fra ophobningen af erindringer fører til fornyelse, og forståelse er altid i nutiden. Sindet kan kun forstå nutiden, hvis det ikke sammenligner, dømmer. Trangen til at forandre eller fordømme nutiden uden at forstå den, giver fortiden varighed. Kun ved at forstå fortidens afspejling i nutidens spejl uden forvrængning, sker der fornyelse.

Hvis du har gennemlevet en oplevelse fuldt og helt, har du så ikke lagt mærke til at den ikke efterlader spor? Det er kun de ufærdige oplevelser, der sætter deres præg og giver varighed til erindringer, som selvet identificerer sig med. Vi betragter nutiden som et middel til et mål, og derved taber nutiden sin vældige betydning. Nutiden er det evige. Men hvordan kan et sind, som er opbygget, gradvist frembragt, forstå det som ikke frembragt, det som er hinsides alle værdier, det evige?

I det øjeblik den enkelte oplevelse opstår, så lev den ud så helt og dybt som muligt. Tænk den til ende, føl den igennem intenst og i dybden. Vær bevidst om dens smerte og nydelse, om dine domme og identifikationer. Kun når oplevelsen er gjort færdig, er der fornyelse. Vi må være i stand til at gennemleve de fire årstider på én dag, og være intenst opmærksomme på, gennemleve, forstå og være fri af det, sindet har samlet i løbet af dagen.

Krishnamurti: The Book of Life