Nydelsen danner strukturen i samfundet

Oversat og redigeret af Henrik Petersen

Nydelsen udgør strukturen I samfundet. Fra barnsben til vi dør jager vi på listig vis, åbenlyst eller i al hemmelighed nydelsen. Så lige meget hvilken form for nydelse vi hælder til, tror jeg vi bør være meget bevidst om den, for den kommer til at styre og forme vores liv. Det er derfor vigtigt for hver og en af os, omhyggeligt og med en vis tøven at undersøge dette spørgsmål om nydelse, for at finde lysten, og derefter nære og bevare den er et grundlæggende livskrav. Uden nydelsen, lysten og glæden bliver ens tilværelse kedelig, dum, ensom og meningsløs. Måske spørger du nu hvorfor livet så ikke bør styres af lysten, af nydelsen? Grunden er simpelthen at nydelsen nødvendigvis må bringe smerte, frustration, sorg og frygt, og ud af frygten, vold. Hvis du vil leve på den måde, så lev på den måde. Det er alligevel sådan de fleste gør, men hvis du vil være fri for sorg må du forstå hele konstruktionen af nydelse.

 

*

Tanken er aldrig ny, for den er en reaktion som kommer fra ens erindring, erfaring, og viden. Og fordi tanken er gammel, gør den det du ser på med stor fryd og et øjeblik føler meget stærkt, gammelt. Det er fra det gamle du udleder nydelse, aldrig fra det ny. Der er ingen tid i det ny.

 

*

Hvis du forstår at hvor der er en søgen efter nydelse må der være smerte, så lev på den måde hvis du gerne vil, men lad være med bare glide ind i det. Hvis du imidlertid gerne vil gøre en ende på nydelsen, hvilket er at gøre en ende på smerten, så skal du være totalt opmærksom på hele opbygningen af nydelse – ikke prøve at skære den væk som munke og sannyasier gør, ved aldrig at se på en kvinde fordi de mener det er syndigt, og at det destruerer vitaliteten i deres forståelse – men ved at se hele meningen med og betydningen af nydelse.

 

*

Har du observeret hvad der sker med dig når du nægtes en nydelse? Når du ikke får hvad du vil have bliver du urolig, misundelig, hadefuld. Har du lagt mærke til hvilken kamp du må igennem når du er blevet nægtet den nydelse du får ud af at drikke, ryge, have sex eller hvad det nu er? Og alt det er en form for frygt, er det ikke? Du er bange for ikke at få hvad du gerne vil have eller at miste det du har. Når der, som følge af logik eller livserfaring, rokkes ved en bestemt tro eller ideologi som du har haft i årevis, når den tages fra dig, er du så ikke bange for at stå alene?

Krishnamurti, Freedom from the Known