Kan vi leve uden at sammenligne?
Af Henrik Petersen
Sammenligning er en af voldens mange aspekter. Ordet ”mere” er altid sammenlignende, ligesom ordet ”bedre”. Spørgsmålet er om underviseren kan lægge al sammenligning, al måling, til side i sin undervisning? Kan han tage eleven som han er, og ikke som hvad han burde være, kan han lade være med at lave en bedømmelse baseret på sammenlignende vurderinger? Det er kun når der finder en sammenligning sted mellem den der kaldes dygtig og den der kaldes dum at der er sådan en egenskab som dumhed.
Krishnamurti i "Letters to the Schools."
Hele vores civilisation hviler på hierarkisk sammenligning både i det ydre og i det indre, hvilket fornægter følelsen af dyb kærlighed. Kan vi fra vores sind eliminere bedre, mere, dummere, dygtigere, hele denne sammenlignende tænkning? Hvis læreren har forstået pinen i sammenligning, hvad er da hans ansvar når han underviser og handler? Et menneske der virkelig har fattet sammenligningens smerte handler fra intelligens
Krishnamurti i "Letters to the Schools."
At leve uden at sammenligne
er at have integritet.
Krishnamurti i bogen "Letters to the Schools"
At iagttage det, som er, uden at sammenligne, uden at måle, er at overskride det, som er.
Krishnamurti i bogen "Letters to the Schools"
Spørger: du sagde, at for at kunne lære må vi have et modtageligt, et følsomt sind, men når vi nu ikke har et modtageligt sind, hvordan får vi det så?
Krishnamurti: Først og fremmest, hvorfra ved man at ens sind ikke er klart og modtageligt? Ved du det? Ved du det ligesom du ved når du er sulten? Eller ved du det, fordi en eller anden har fortalt dig det, eller fordi du sammenligner dit sind med en andens og siger til dig selv, ”mit sind er ikke klart”? Kan du se forskellen? Er det fordi du sammenligner du siger, ”jeg er ikke”? Når du sammenligner, hvad sker der så? Du har en forestilling om at du er dum og du har en forestilling om at en anden er meget intelligent. De to billeder, det af dig selv og billedet af den anden, konkurrerer. Kan du se på dig selv som dum uden at sammenligne? Eller ved du det kun gennem sammenligning? Det her er et vigtigt spørgsmål at stille og besvare. Ved du, at du er sulten fordi du var sulten i går, eller ved du det, fordi du faktisk er sulten? Får du din viden gennem sammenligning og ved derfor egentlig ikke, eller ved du, fordi det er sådan? Det er et utroligt vigtigt spørgsmål, for gennem hele livet, fra barndommen, fra skolen og til vi dør lærer vi at sammenligne os selv med en anden; alligevel er det sådan, at når jeg sammenligner mig selv med en anden, tilintetgør jeg mig selv. Hvad sker der egentlig i en almindelig skole, når en dreng sammenlignes med en anden dreng, som er meget klog, som er nummer et i klassen? Du tilintetgør drengen. Det er det vi gør gennem hele livet. Så, kan jeg leve uden at sammenligne – uden at sammenligne mig med nogen som helst? Det betyder, at der ikke er nogen høj og lav – der er ikke den ene som er overordnet og den anden som er underordnet. Du er faktisk hvad du er, og for at forstå hvad du er, for at se på dig selv og faktisk se hvad du er, skal den her sammenligningsproces ophøre. Hvis jeg altid sammenligner mig selv med en helgen eller en lærer, en forretningsmand, forfatter, poet og alle mulige andre, hvad sker der så med mig – Hvad har jeg gjort? Jeg sammenligner kun for at høste, for at nå, for at blive til noget – men når jeg ikke sammenligner begynder jeg at forstå hvad jeg er. At begynde at forstå det jeg er, er langt mere fascinerende, meget mere interessant, det overgår al den her tossede sammenligning.
Krishnamurti. 23. juli 1967
Konkurrence findes kun når der er sammenligning, og sammenligning forårsager ikke uforlignelighed.
J. Krishnamurti i "Letters to the Schools."