At rejse uden noget kort – uden nogen bevægelse

Oversat og redigeret af Henrik Petersen

Jeg fik en nytårshilsen i min mail, som fortjener at gives videre. Den er fra en der arbejder med hjemmesiden J. Krishnamurti Online, og lyder således:

"Hej!

Igår stødte jeg på disse ord som er fra en tale i Ojai 1946 hvor krishnamurti, med henvisning til selvkendskab og erkendelse sagde: ”uheldigvis har de fleste af jer kun lyst til at tale om denne rejse – uden at tage af sted på den.”
 
Jeg ved ikke med dig, men denne udtalelse ruskede op i mig, jeg mærkede at den betød en hel masse. Det synes oplagt, i det mindste intellektuelt, at det blot at tale om denne rejse ikke skaber nogen grundlæggende forandring. Det synes også klart, at vi virkelig har brug for at forandre os, for det ikke at forandre os betyder vi vil fortsætte med at lide, med at leve et konfliktfyldt liv, ødelægge os selv, ødelægge andre og alt omkring os.  Men igen, ser vi det som en kendsgerning, eller er det bare endnu en idé, endnu en konklusion der giver mening, der lyder rigtig? Som K sagde, og som man kan se i sit eget liv, så løser det ikke problemet at tale om forandring, og beviset finder man i hvordan vi lever vores liv. Vi taler i det uendelige om fred, lykke, kærlighed, ophør af lidelse, intelligens, men virkeligheden den er at vi kæmper, at vi har konflikter med vores familie eller arbejdskollegaer, vores venner, børn, osv.. Dette er reelt, det er hvad der faktisk sker. Det med kærlighed, lykke, fællesskab er kun snak, og Krishnamurti ansporer os til komme ud over ordene og foretage rejsen. Hvorfor gør vi det ikke?    

Måske er det fordi vi bruger vores liv på at læse kortet eller beskrivelsen af rejsen, og efter et stykke tid bliver vi eksperter, vi kender kortet ud og ind, vi kender stederne og vejene, vi forstår beskrivelsen, vi kender den faktisk så godt at vi forveksler beskrivelsen af rejsen med selve rejsen, og derfor tror at vi faktisk rejser. Kan vi se forskellen? Kan vi se forskellen mellem det at læse kortet, selv vores eget, og så det virkelig at rejse, forskellen mellem det at læse Krishnamurti og så foretage den rejse han inviterer os ud på?
 
Da et nyt år nu er ved at begynde, så lad os sikre os at vi lægger kortet eller beskrivelsen til side, og griber den enestående mulighed for en grundlæggende forandring der kun er tilstede når vi foretager rejsen.
Jeg ønsker jer alle en bon voyage!"
Paloma Salvador
J. Krishnamurti Online coordinator

Jo, tak skal du have Paloma, lad os da rejse ind i selvkendskabets, opmærksomhedens og forståelsens land, men hvordan spørger den søvnige, som mangler retning, kort og en vej at gå? Du foreslår jeg lægger kortet til side, det kort, den beskrivelse som er i mit hoved, i bevidstheden, og som jeg bruger, ikke bare til at finde vej men også til at identificere hvad jeg ser, og som fortæller mig hvad jeg skal gøre og hvor jeg skal hen i enhver sammenhæng. Kan jeg det?

For øvrigt er det kendetegnende ved denne rejse ikke, at den er uden bevægelse, uden bevægelse væk fra det som er. Så det er en helt ny form for rejse, ikke? Det er en rejse uden mål og den foretages fra øjeblik til øjeblik i iagttagelsen af én selv i situationen, i forholdet til hvad der sker, ikke? Og iagttagelsen er også anderledes, for den er uden fordømmelse eller retfærdiggørelse, uden mening, uden adskillelse, uden centrum. Kan iagttagelsen være fuldstændig ny? Og evner vi at iagttage på den måde?

Det er vist ikke til at komme udenom at en dyb og grundlæggende forandring er nødvendig i hver enkelt af os, og jeg tænker at Paloma her får stillet nogle væsentlige spørgsmål, blandt andet om vi i det daglige faktisk forstår at skelne mellem kendsgerningen og konklusionen, og om vi evner at holde os til kendsgerningen og hvad det i så fald betyder? Jeg vil slutte denne lille hilsen med et citat af Krishnamurti som jeg lige efter at have læst denne hilsen fik øje på.

Den klare erkendelse af det som er, er i sig selv en frigørende proces. Så længe vi ikke erkender hvad vi er og prøver at blive noget andet, vil der være forvanskning og smerte. Selve erkendelsen af hvad jeg er skaber forvandlingen og forståelsens frihed.