At dø fra alt, der hører fortiden til
Af Henrik Petersen
Vi ønsker ikke at vide hvad døden er; vi ønsker ikke at kende til det mærkelige mirakel døden er - dens skønhed, dybde, umådelighed. Vi ønsker ikke at udforske dette noget som vi ikke kender til. Det eneste vi ønsker er at fortsætte…
Krishnamurti 21.juli 1963
Vi kommer aldrig i kontakt med den ganske særlige ting som kaldes døden. Døden er at dø fra alt der hører fortiden til, at dø fra vores nydelse.
Har I nogensinde, uden argumenter, uden overtalelse, uden tvang, uden nødvendighed, prøvet at dø fra en nydelse? I kommer uundgåeligt til at dø. Men har I prøvet at dø i dag, uanstrengt, lykkeligt, fra jeres nydelse, fra jeres erindring, fra jeres had, fra jeres ambition, fra jeres pengebehov? Det I ønsker af livet er penge, position, magt, og andres misundelse. Kan I dø fra det, kan I dø fra de ting som I kender, let, uden noget som helst argument, uden nogen som helst forklaring? Husk på, at I ikke bare hører nogle få ord og idéer, men at I faktisk kommer i kontakt med en nydelse – jeres seksuelle nydelse, for eksempel – og dør fra den. Det er hvad I kommer til under alle omstændigheder. I skal dø – det vil sige, dø fra det I kender, fra jeres krop, jeres sind, alle de ting I har bygget op.
Krishnamurti, 24.februar 1965
Vi er bange for at dø. For at ende dødsfrygten, skal vi komme i kontakt med døden; ikke med den forestilling tanken har skabt om døden, men vi skal virkelig føle tilstanden. Hvis ikke vi gør det er der ingen ende på frygten, for ordet død skaber frygt, og vi ønsker ikke engang at tale om det. Kan vi - mens vi er sunde, normale, og har evnen til at tænke klart, objektivt og til at observere - komme fuldt og helt i kontakt med dødens faktum? Organismen slides, bliver syg, og dør. Hvis vi virkelig er sunde, vil vi gerne finde ud af hvad døden betyder. Det er ikke et sygeligt ønske, for i det at dø forstår vi måske det at leve? Som det er nu, er det at leve en tortur, en evig ballade og uforenelighed, og derfor er der konflikt, elendighed og forvirring. Hver dag på kontoret, fornøjelserne, som også nager, og som gentages og gentages, ængsteligheden, og denne famlen og søgen og usikkerhed – det er det vi kalder at leve. Og vi er blevet vant til at leve på den måde, vi accepterer den, ældes med den, og dør.
For at finde ud af hvad det at leve er, og hvad det at dø er, skal man komme i kontakt med døden; det vil sige, man skal hver dag ende alt det man har lært og ved. Man skal ende den forestilling man har opbygget om en selv, om ens familie, om ens forhold til andre, den forestilling man har opbygget gennem nydelse, gennem ens forhold til samfundet, alting. Det er hvad der kommer til at ske når døden indtræffer.
Krishnamurti - The Book of Life. 11. november