Relationer er vores problem

Oversat og redigeret af Rasmus Tinning

Uden relationer er der ingen eksistens; at være, er at være relateret. Hvis jeg bruger menneskelige relationer uden at forstå mig selv, forøger jeg blot det herskende kaos og bidrager til yderligere forvirring. De fleste af os synes ikke at indse dette: at verden er mit forhold til de andre, hvad enten det er til en eller til mange. Mit problem er et relations-problem. Det som jeg er, det projicerer jeg. Og det er klart, at hvis jeg ikke forstår mig selv, er alle mine relationer præget af forvirring i stadig større cirkler.

Derfor er relationer af meget stor betydning. Ikke i forhold til den såkaldte masse, til mængden, men i min familie og mine venners verden, hvor lille den end måtte være – mit forhold til min kone, mine børn, min nabo. I en verden af enorme organisationer, enorme menneskelige mobiliseringer, massebevægelser er vi bange for at handle i den lille skala. Vi er bange for at være små mennesker, der fejer for egen dør. Vi siger til os selv, ”Hvad kan jeg personligt gøre? Jeg må tilslutte mig en massebevægelse for at komme på rette vej”. Imidlertid foregår den virkelige revolution ikke gennem massebevægelser, men derimod gennem en indre nyvurdering af menneskelige relationer – det er kun det, der er virkelig forandring, en radikal, kontinuerlig forandring.

Vi er bange for at begynde i det små. Fordi problemet er så enormt, tror vi, at vi må konfrontere det med et stort antal mennesker, med en stor organisation, med massebevægelser. Men naturligvis må vi gribe problemet an i den lille skala, og den lille skala er ”mig” og ”dig”. Når jeg forstår mig selv, forstår jeg dig, og ud af den forståelse kommer kærligheden. Kærlighed er den manglende faktor. Der mangler ømhed og varme i menneskelige forhold. Og fordi vi mangler den kærlighed, den ømhed, den generøsitet, den barmhjertighed i relationer, flygter vi ind i kollektiv handling, som forårsager yderligere forvirring, yderligere elendighed. Vi fylder vores hjerter med forkromede planer for en reform af verden og har ikke øje for den forløsende faktor som kærlighed er. Gør hvad du vil, uden kærlighedens regenererende faktor vil du skabe yderligere kaos. Intellektets handling fører ikke til en løsning. Vores problem er relationer, og ikke hvilket system, hvilken handlingsplan du skal følge, hvilken slags FN organisation du skal danne. Det er den fuldstændige mangel på gode viljer i menneskelige relationer – ikke i forhold til menneskeheden, hvad man så end mener med det, men den fuldstændige mangel på god vilje og kærlighed i forholdet mellem to mennesker.

Har du lagt mærke til, hvor svært det er arbejde sammen med en anden, at gennemtænke et problem med to eller tre andre? Hvis vi ikke kan gennemtænke et problem med to eller tre, hvordan kan vi gennemtænke dem med en masse mennesker? Vi kan kun løse vores problemer, når der er den generøsitet, den venlighed, den kærlighedens varme i menneskelige forhold; men vi forsøger at finde løsningen i intellektets golde ørken. Relationer er altså vores problem, og det blot at være aktiv uden at forstå menneskelige relationer, vil føre til yderligere forvirring, yderligere elendighed. Handling er at have et forhold til noget; at være, er at være relateret. Gør hvad du vil, træk dig tilbage til bjergene, sid i skoven, man kan ikke leve i isolation. Du kan kun leve i relation til verden, og så længe vi ikke forstår vores relationer, kan der ikke være den rette handling. Den rette handling kommer, når du forstår menneskelige relationer.

Krishnamurti, Poona 19. september 1948.

Relationer er det spejl, i hvilket vi ser os selv som vi er. Alt liv er en bevægelse i relationer. Der er ikke et eneste levende væsen på jorden, som ikke er relateret til et eller andet. Selv eneboeren, som forsager verden og trækker sig tilbage til et ensomt sted, er relateret til fortiden, er relateret til dem som er omkring ham. Man kan ikke undslippe relationer.

Relationerne er det spejl, vi kan se os selv i og opdage, hvem vi er: vores fordomme, vores frygt, depressioner, ængstelighed, ensomhed, sorg, smerte, ulykkelighed. Og vi kan også opdage om vi holder af andre, eller om der ikke findes sådan noget som kærlighed.
Hvis vi ikke kan finde det rette forhold til hinanden, hvis vi lever vores eget separate, snævre liv - adskilt fra min kone, mand og så videre – vil denne isolerede eksistens føre til sin egen destruktion. Så vores relationer er utroligt vigtige i livet. Hvis vi ikke forstår relationer, kan vi ikke på nogen måde skabe et nyt samfund. Man kan lave fysiske revolutioner – kommunistiske, maoistiske og andre former for fysiske revolutioner. Men som man har set det i Rusland, hvor der fandt en stor revolution sted, så bliver den samme gamle cyklus gentaget, hvor eliten altid er oven på og så videre.

 

Krishnamurti, Ojai 9. juni 1940

Kunsten at lytte, kunsten at iagttage, kunsten at lære – kunst betyder egentligt at sætte alting på sin rette plads. Sex på sin rette plads, forretning på sin rette plads, penge på sin rette plads. Så spørger du nok, ”Hvad er den rette plads, fortæl mig hvad den rette plads er”. Så bliver man mekanisk. Du bliver nødt til at finde ud af det, nødt til at sætte dine menneskelige relationer på deres rette plads, hvilket betyder ikke at være jaloux, ikke at besidde, ikke at dominere – kærlighed. Du ved desværre ingenting om alt dette her. Så du må finde ud af, hvordan man lytter, ikke med ørets hørelse, men med dit hjerte, med dit sind, med hele dit væsen. Hvis man således lytter med fuldstændig opmærksomhed, er der ikke mere.

Men vi lytter ikke. Kunst betyder altså at skabe den rette orden i dit liv, i hele din tilværelse, i dine daglige aktiviteter, ikke ifølge nogen forkromet plan, ikke ifølge din guru, ikke ifølge dine bøger, ikke ifølge en eller anden ashram – men at lære kunsten at sætte alting på sin rette plads. Har du tænkt dig at gøre det? Når du går hjem, når du ser din kone eller mand eller din kæreste, se hvad din relation er, faktisk, opdigt den ikke, se hvorvidt du dominerer, om du besidder, undersøg det, kig på det, og bibring det dermed orden.

KrishnamurtiBombay januar 1978