Er der noget helligt i livet?
Oversat og redigeret af Rasmus Tinning
Krishnamurti afviser det, vi normalt forstår ved religion – bøgerne, trosformerne, symbolerne, organisationerne og bygningerne. Men han anser religion for essentiel. Han forstår blot ordet på en måde, der er revolutionerende anderledes – eller måske mere oprindelig.
For det første, den religion, vi har, er ét stort propagandamaskineri, som overhovedet ikke er religion; det er udelukkende massehypnose, et dygtigt, udspekuleret propagandaredskab, der insisterer på sin tradition, på sine ritualer, på autoritet, på det hierarkiske princip. Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til alt dette. Alle nuværende religioner bygger på gentagelse, ritualer, autoritet, hierarkisk tankegang, og opretholder en moralitet, som overhovedet ikke er moral.
Krishnamurti, Sidney 1970
Organiseret religion splitter menneskeheden; dogmer, tro skaber uvilkårligt modsatrettede dogmer og tro; tro og dogmer sætter mennesket op mod sin næste. Konvertering er ikke vejen til fred. For at skabe fred, må man være fri for årsagerne til fjendskab. Man må være fredelig. Etnocentrisme og troskab mod et særligt system, det være sig økonomisk eller religiøst, fører ikke til fred. For at opnå fred må du ophøre med at være muslim eller hindu, kristen eller buddhist, for alle racemæssige eller religiøse opdelinger er falske og medfører konflikt, forvirring og fjendskab.
Krishnamurti, Madras Indien 1947
Men hvad betyder det at være religiøs? At være religiøs er ikke at tilhøre nogen organiseret religion. At være religiøs er at være venlig, at være generøs, at være kærlig, ikke at gøre fortræd, ikke at dræbe. Det er det hele. For at være kærlig, at være venlig behøver man ikke tilhøre en religion; for ikke at nære fjendskab, for ikke at være ambitiøs, ikke at være selvcentreret, behøver du ikke bekende dig til nogen tro. Religion i form af organiseret tro indeholder ikke sandheden. Intet tempel, ingen kirke, ingen moske har sandheden i sig.
Krishnamurti, Ceylon 13. januar 1957
Med religion mener vi ikke de organiserede religioner, som i virkeligheden er sekteriske, hvor mange de end måtte være opdelt i – men at samle al energi for at undersøge om der er noget helligt.
Krishnamurti, Brockwood Park 14. September 1975
Når der ikke er jalousi, misundelse, begærlighed, ingen fortvivlelsens totur, så ved du hvad kærlighed er, og du møder det som kan kaldes det hellige. Derfor er det hellige essensen af religion. En stor flod kan blive forurenet når den flyder forbi en by, men hvis forureningen ikke er for voldsom, renser floden sig selv efterhånden som den løber videre, og indenfor nogle få mil er den ren igen, frisk, ufordærvet. Ligeledes når sindet én gang har mødt dette hellige, så er enhver handling en renselseshandling. Gennem selve sin bevægelse, gør sindet sig uskyldigt, og derfor ophober det ikke. Et sind der har opdaget dette hellige, er i konstant forandring – ikke økonomisk eller social revolution, men en indre revolution, gennem hvilken det endeløst renser sig selv. Dets handling er ikke baseret på en idé eller formel. På samme måde som floden med vældige vandmasser bag sig renser sig selv, når den flyder, så renser sindet sig, når det én gang er stødt på denne religiøse hellighed.
Krishnamurti, Europa 1965