Krishnamurtis hemmelighed

Af Frank Fog

Fundet på nettet for nogle år siden. Fra Dr Jim Dreaver´s skrifter.

For omkring tyve år siden ved en tale under egetræerne i Ojai hvor tusinder af os var til stede, afslørede Krishnamurti "hemmeligheden" ved at leve. Han brugte tilmed ordet "hemmelighed." Og at han overhovedet talte om det var usædvanligt, fordi han sjældent talte om sig selv.

Halvvejs inde i dialogen stoppede han pludselig op, lænede sig fremover og sagde, næsten konspiratorisk: "Så I vil gerne vide hvad min hemmelighed er?"

Vi spidsede alle ører, endnu mere opmærksomme end vi havde været hidtil, hvis det da var muligt. Næsten som var vi én krop, lænede vi os fremad med munde og ører åbne i stille forventning. Om vi ønskede at få hans hemmelighed at vide? Om vi gjorde! Det var derfor vi alle var der, var det ikke? Det var derfor vi hvert forår kom til Ojai: For at lytte til K i håbet om at vi ville "få fat i det," at vi ville kunne regne ud hvad hans hemmelighed var.

Han holdt en pause, og så sagde han med afdæmpet, næsten genert stemme: "Ser I, jeg har ikke noget imod det der sker."

Jeg har ikke noget imod det der sker. Den store mands ord genlød stille i mit sind. De rystede mig i min grundvold.