Lægen sagde at han helbredte andre, men at han ikke formåede at helbrede sig selv. De samme problemer der plagede hans patienter, plagede også ham. Han var i stand til at tage sig af andre og hjælpe dem, men selv havde han ingen indre fred.
Hvor er det dog let at hjælpe andre med ord, så de kan kurere og helbrede sig selv og så meget sværere at kurere sig selv! For at helbrede sig selv, for at opnå indre fred, må man nedbryde de barrierer, man så ihærdigt har bygget omkring sig selv, såsom anseelse, materiel pragt og alt hvad det giver én af venner og bekendte, af renommé og lysende lærdom. Jeg påpegede at lægen besad disse ting, hvilket han selv anerkendte. Og disse overfladiske egenskaber – en forfinet egoismes lag – forhindrede ham i at realisere den fred han længtes efter.
Hvad De siger er sandt, men det er meget vanskeligt for mig at lægge de ting til side. De er blevet en del af min natur.
Enten fortsætter de med at styrke denne natur og lide mere og mere. Eller også går De i gang med at svække og opløse den. De dysser Dem selv til ro i sorg, i et mellemspil mellem to konflikter, i en fred eller snarere en udmattelse ved striden.
De er psykiater og forstår udmærket at indre fred må komme gennem selvkendskabens opmærksomhed. Ikke gennem undertrykkelse, men gennem integrering. Denne opmærksomhed fremkalder meditation.
Meditation og koncentration er to forskellige ting. Koncentration er koncentration på noget, hvorimod meditation er opmærksomhed på selvet, på ’mig’ og ’mit’ med alt hvad dét omfatter og indeholder, og dette fører til forståelse gennem ret tænkning. Denne opmærksomhed har en anden kvalitet af koncentration end koncentration på noget, hvor ophøjet dette noget end er. Det første fører til dyb, indre integration, til transcendens af modsætninger, mens det sidste skaber dualitet og dybt nede opretholder årsagen til konflikt.
Bliv opmærksom på Deres tanker og følelser. Lad være med at vælge og vrage, men vær opmærksom på dem, hvor trivielle og usle, hvor ophøjede og afklarede de end er. Når hver enkelt tanke eller følelse opstår, så tænk den igennem, føl den igennem, følg den til ende. Mens De følger tanken eller følelsen, vil De hele tiden blive afbrudt af andre tanker og følelser, hvorved De begynder at opdage manglen på sand koncentration. Ved at følge hver enkelt tanke eller følelse igennem, vil De blive opmærksom på at De vurderer, fordømmer, og de vil da opdage Deres ensidighed, Deres fordomme, Deres hemmelige forbehold og motiver. Ved at følge det igennem opdager De Dem selv, og denne opdagelse er befriende og kreativ.
På den måde befrier De bevidst sindet, og ind i det frie og åbne sind, hvor begrænset det end er i begyndelsen, vil det ubevidstes indhold, det skjulte, projicere sig. Hver projektion må tænkes igennem, føles igennem, og således blive forstået, opløst og transcenderet. Ud af dette dybe selvkendskab er der visdommens ro, en kærlighed der ikke kan måles, realiseringen af det højeste. Alt dette er en tålmodig og blid proces, der behøver ihærdig årvågenhed, en dyb og betydningsfuld opmærksomhed.