Livet er hvad der sker dette øjeblik

Af Henrik Petersen

Den største kunst er kunsten at leve, den er større end alt hvad menneskene har skabt med ånden eller hånden, større end alle hellige skrifter og deres guder. En ny kultur kan kun blive til gennem livskunst, og livskunst kan kun komme ud af fuldstændig frihed.

 

Friheden er ikke et ideal, ikke en ting som kommer til sidst. Det første skridt i friheden er det sidste. Det er det første skridt som tæller, ikke det sidste. Hvad du gør nu er langt væsentligere end hvad du gør engang i fremtiden. Livet er hvad der sker dette øjeblik, ikke et forestillet øjeblik, ikke et øjeblik tanken har undfanget, det er det første skridt du tager som er vigtigt. Hvis det skridt er i den rigtige retning, så er hele livet åbent for dig. Den rigtige retning er ikke hen imod et ideal, et forudbestemt mål, den er uadskillelig fra hvad der finder sted nu. Dette er ikke en filosofi som for eksempel en række teorier er, dette er nøjagtigt hvad ordet filosofi betyder – en kærlighed til sandheden, en kærlighed til livet. Det er ikke noget som du går på universitetet for at lære. Det er i vores daglige liv vi lærer om hvad livskunst er…

 

For at kunne udforske noget skal vi være fri af vores fordomme, personlige erfaringer og forudbestemte konklusioner. Som en god videnskabsmand må vi have et sind som er klart og ikke overskygges af allerede ophobet viden. Vi skal udforske på ny, uden nogen som helst reaktion på det der observeres. Dette er absolut nødvendigt, for ellers farves forskningen af vores egen frygt, vores egne håb og vores egne nydelser. Selve den indre trang til at undersøge, og intensiteten i den befrier sindet for tendensen til at farve tingene.

 

Noget af det vigtigste at forske i er livskunst. Er der en måde at leve vores dagligliv på, som er helt forskellig fra det normale? Er der en måde at leve på som er uden nogen kontrol, uden nogen konflikt, uden nogen disciplinær tilpasning? Jeg kan kun finde ud af det, når hele mit sind ser det som sker præcis nu lige i øjnene. Det vil sige, at jeg kun kan finde ud af, hvad det betyder at leve uden konflikt, når det som finder sted nu kan iagttages.

 

Denne observation er ikke en intellektuel eller følelsesfuld affære, men en akut, klar, skarp erkendelse, hvor i der ikke er nogen dualitet, ingen modsætning eller modsigelse i det der går for sig. Dualitet opstår kun når der er en flugt fra det, som er. Denne flugt skaber modsætningen og så opstår konflikten. Der er kun det faktuelle og intet andet.

 

Associationerne og reaktionerne på det der sker, er sindets betingning. Denne betingning hindrer observationen af hvad der sker nu. Det der sker nu, er fri for tid. Tid er udviklingen af vores betingning. Den er menneskets arv, byrden som ikke har nogen begyndelse. Når der er denne intense observation af hvad der foregår, opløses det som observeres i betydningsløshed. En vredes-observation som finder sted i nuet, afslører hele voldens væsen og opbygning. Denne indsigt er enden på al vold.

 

Vreden har mange historier bag sig. Den er ikke bare en enkeltstående begivenhed. Den indeholder mange associationer, og selve disse associationer med deres tilhørende følelser forhindrer reel observation. Indholdet i vrede er vreden. Vreden er indholdet, det er ikke to adskilte ting. Indholdet er betingningen. I den intense observation af hvad der egentlig foregår – det vil sige, af betingningens aktivitet – opløses betingningens væsen og opbygning.

 

Det er faktisk simpelt, så simpelt at du simpelthen overser det og derfor heller ikke opfatter dets underfundighed. Det vi siger, er, at hvad der end sker, når du går, taler, mediterer, så observeres det der finder sted. Når sindet gør sidespring, fantaserer, vil selve observationen af det gøre en ende på al snakken. Så der er intet distraherende på noget tidspunkt.

 

Erindring har ingen plads i livskunst. Livskunst er forholdet til den anden. Hvis der er minder i forholdet, er det ikke et forhold. Et forhold er mellem mennesker, ikke deres erindringer. Det er disse erindringer som adskiller os, og så er der strid, så har vi modsætningen mellem mig og dig. Så tanken, som er minder, har ingen som helst plads i vores forhold til hinanden. Dette er livskunst.

 

Slægtskab er slægtskabet til alle ting, til naturen, til fuglene, klipperne – til alt der er omkring os og over os – til skyerne, stjernerne og den blå himmel. Alt liv er slægtskab, forbindelser, man kan ikke leve uden. Vi lever i et samfund som degenererer fordi vi har ødelagt slægtskabet.

 

Livskunst kan kun blive til når tanken ikke tilsøler kærligheden.

The Pocket Krishnamurti – ny bog!