Hvor der er kærlighed, er der forvandling

Af Henrik Petersen

Kærlighedens virkelighed købes ikke, den sælges ikke, den gentages ikke, den findes ikke i bøger. Den skal findes fra øjeblik til øjeblik, i smilet, i tåren, under det visne blad, i tankens spring, i livets fuldstændighed. For kærlighed er ikke forskellig fra sandhed, og hvor der er kærlighed, er der forvandling. Hvor der er kærlighed, er der revolution.

On Self-knowledge, Benares 1949

Hvad er kærlighed? Vi taler en hel del om den – guds kærlighed, menneskekærlighed, fædrelandskærlig, kærlighed til familien – men med den kærlighed følger mærkeligt nok had. Du elsker din gud og du hader en andens gud, du elsker dit land, din familie, men du er imod en anden familie, imod et andet land. Og overalt i verden knyttes kærlighed mere og mere sammen med sex. Vi er ikke i gang med at fordømme, bedømme, evaluere; vi iagttager bare hvad der faktisk sker.

7 marts, 1970. Californien

Egentlig er vi uden kærlighed – det er frygteligt at indse. Vi er virkelig uden kærlighed; vi er sentimentale, vi er overdrevent følelsesfulde, sanselige, seksuelle; vi har erindringer om et eller andet som vi har tænkt på som kærlighed. Men, råt og brutalt, er vi faktisk uden kærlighed. For kærlighed betyder ingen vold, ingen frygt, ingen ambition. Hvis I var fulde af kærlighed ville I ikke sige, ”dette er min familie.” I har måske en familie og giver dem det bedste I formår; men den ville ikke være ’jeres familie’ - imod verden. Hvis I elsker, hvis der er kærlighed, er der fred. Hvis I elskede, ville I uddanne jeres børn til ikke at være nationalister, til ikke bare at have et teknologisk arbejde og passe egne ubetydelige affærer; I ville ikke have en nationalitet. Hvis I elskede, ville der ingen religionsskel være. Men da disse ting faktisk eksisterer i denne uhyggelige verden – ikke teoretisk, men råt og brutalt – viser det I ingen kærlighed har. Selv en moders kærlighed til sit barn er ikke kærlighed. Hvis moderen virkelig elskede sit barn, tror I så verden ville være som den er? Hun ville sørge for han fik den rette føde, den rette uddannelse, at han var følsom, at han værdsatte skønhed, at han ikke var ambitiøs, begærlig, misundelig. Så moderen, uanset hvor meget hun tror hun elsker sit barn, elsker ikke barnet. Så vi er ikke fulde af den der kærlighed.

Beyond Violence. 28 november 1964

Kærlighed er ikke konflikt; kærlighed kender ikke til jalousi, had, vrede, ambition, den kender ikke til begæret efter magt og position eller kravet om at udtrykke sig selv. For at støde på kærlighed skal der være frihed til at se på det som ikke er kærlighed – se på det, iagttage det, kende hele dets psykologiske opbygning, virkelig observere det.

The collected works, Vol.17

Er kærlighed så nydelse? Nydelsen er et resultat af tanken; Du har haft forskellige fornøjelser i går, du tænker på det, du bygger den ene forestilling oven på den anden, og det stimulerer dig, det giver dig en vis nydelse, seksuelt eller på anden måde, og det kalder du kærlighed. Er det kærlighed. I nydelsen er der frustrationer, der er smerter, der er kvaler, der er afhængighed. Er du ikke psykologisk afhængig af en anden? Og når du er, når du er afhængig af din kone eller din mand, og du siger, ’jeg elsker dig’, er det kærlighed? Er der ikke frygt i den afhængighed?

San diego 1970, tale 3

Man er nødt til at finde ud af hvad kærlighed er. Hvis den har en årsag – ’jeg elsker dig fordi...’ Vorherre bevares – så er det en handel!

Brockwood, 28 august 1982

Vi har en markedsmentalitet, og kærlighed er ikke en handelsvare, en noget for noget ting. Det er en tilstand hvori alle menneskets problemer er løst.!

Letters to a Young Friend

Kærlighed er ren ild, altid ny, skabende, lykkelig. En sådan kærlighed er farlig for samfundet, for vores forhold til hinanden; derfor træder tanken til og modificerer den, styrer den, legaliserer den, gør den ufarlig, så man kan leve med den. Ved I ikke at når I elsker nogen, elsker I hele menneskeheden? Ved I ikke hvor farligt det er at elske mennesket? Så er der ingen grænser, ingen nationalitet; så er der ikke dette stærke ønske om magt og status, og tingene antager deres sande værd. Sådan et menneske er en fare for samfundet. For at kærligheden kan være til, skal erindringsprocessen ophøre.

22. februar, 1948, Bombay.

Kun gennem negation af alt, hvad tanken i psykologisk forstand har skabt, bliver kærligheden til – den kærlighed som er medfølelse og intelligens.

Unconditional Free

Opgivelsen af selvet er kærlighed…

Krishnamurti Journal 29 october 1973

Kærlighed er ikke det modsatte af noget. Det er ikke det modsatte af had eller af vold. Selvom du ikke er afhængig af nogen og lever et særdeles retskaffent liv – udfører socialt arbejde, går i demonstrationer op og ned ad gaden – har det overhovedet ingen værdi hvis ikke du har kærlighed. Hvis du elsker, så kan du gøre hvad du vil. For den som elsker findes der ikke fejl – eller hvis der er en fejl, retter han den øjeblikkeligt. Den som elsker kender ikke til jalousi, eller samvittighedsnag; for ham eksisterer der ikke tilgivelse, for øjeblikket hvor noget skal tilgives opstår ikke. Alt dette kræver en dyb undersøgelse, en stor omhu, en kolossal opmærksomhed.

Beyond Violence. 7 marts 1970

Når der er jalousi, er der ikke kærlighed, vel? Når man konkurrerer, er der ikke kærlighed. Når der er frygt, er der ikke kærlighed. Så, kan man være helt fri for frygt, negere frygt, ikke fornægte frygt, men forstå frygtens natur og gå ind i den, leve med den, feje den fuldstændig til side? Og kan man på samme måde være fuldstændig fri for ambition. Man siger, at hvis man ikke er ambitiøs i den her verden, vil man blive tilintetgjort. Bliv tilintetgjort. Forstår man det? For uden kærlighed, er man død, uden kærlighed, kan man ikke tilvejebringe en ny civilisation, en ny kultur, intet...

Bombay, 1978 tale 3

Intet kan ødelægge kærligheden, for alt opløses i den – det gode og det dårlige, det grimme og det smukke. Det er det eneste som er sin egen evighed.

Letters to a Young Friend

Kærlighed er ikke en kontinuitet. Hvis I iagttager jer selv, hvis I iagttager jeres egen kærlighed, vil I indse at kærligheden er til fra øjeblik til øjeblik, I tænker ikke på den skal vare ved. Det som varer ved er en hindring for kærligheden. Det er kun tanken der kan vare ved, ikke kærlighed. I kan tænke på kærlighed, og den tanke kan vare ved; men tanken om kærlighed er ikke kærlighed – og det er jeres vanskelighed. I tænker på kærlighed, og I vil gerne at den tanke varer ved; det er derfor I spørger, ”Hvad sker der med kærligheden når døden kommer”? Men I er ikke optaget af kærlighed; I er optaget af tanken om kærlighed, hvilket ikke er kærlighed. Når I elsker, er der ingen vedvarenhed. Det er kun tanker der ønsker at kærligheden skal vare ved, men tanken er ikke kærligheden. Dette er meget vigtigt. Når I elsker, når I virkelig elsker en eller anden, tænker I ikke, beregner I ikke – hele jeres hjerte, hele jeres væsen er åbent. Men hvis I blot tænker på kærlighed, eller på den person I elsker, da er jeres hjerte udtørret – og derfor er I allerede døde. Når der er kærlighed, er der ingen frygt for døden. Frygten for døden er blot frygten for ikke at vare ved, og når der er kærlighed er der ingen følelse af vedvarenhed. Det er en tilstand af væren. Der blev også spurgt >>Hvad sker der med døden når kærligheden forfægter sit krav? << Mine herrer, kærligheden har ingen krav – og det er det smukke ved kærlighed. Det som er den højeste negationstilstand kræver ikke, fordrer ikke noget: det er en tilstand af væren. Og når der er kærlighed, er der ikke død; der er kun død når tankeprocessen dukker op. Når der er kærlighed, er der ikke død, for der er ikke frygt; og kærlighed er ikke en vedvarende tilstand – hvilket igen er tankeprocessen. Kærlighed er blot væren fra øjeblik til øjeblik. Kærligheden er derfor til i sin egen evighed.

J. Krishnamurti: 15 August 1948

Kærligheden er en fuldkommen følelse som ikke er sentimental og hvori der ikke er nogen fornemmelse af adskillelse. Det er en helt ren følelse uden den opdelende, fragmenterende kvalitet som intellektet har. For at elske, må man dø.

On Living and Dying, Madras 1959