Vi laver problemer ud af alt
Af Henrik Petersen
Hvis der intet ego er, er der intet problem, der er ingen konflikt, der er ingen tid – tid er følelsen af at blive eller ikke blive til noget, følelsen af at være eller ikke være.
The Ending of Time: Chapter I, April 1980
Hvad er et problem? Det er noget du ikke har været i stand til at løse, ikke? Du har analyseret det, du har været til en psykiater, du har været i skriftestolen, eller du har analyseret dig selv og problemet er der stadig, årsagen er der stadig. Og du har undersøgt virkningerne, analyseret virkningerne, ikke? Og det mærkværdige ved en årsag er at årsagen bliver virkningen – kan du følge mig? Og virkningen bliver til årsagen. Jeg gad vide om du forstår alt dette? Er det for intellektuelt?
Hvad er vores problem? Hvorfor har vi problemer? Lad os tage et almindeligt problem: Findes gud? Det er et tosset eksempel, men jeg tager det fordi vi siger, ”hvis gud findes hvordan kan det så være han skaber en så forfærdelig verden?” Ikke? Så det bliver et større og større og større problem. For det første antager jeg at gud har skabt verden, og så bliver jeg viklet ind i den. Eller jeg har et bestemt ideal, jeg vil gerne leve op til det ideal, og det bliver et problem. Jeg kan ikke se hvorfor jeg overhovedet skulle have idealer? Først skaber jeg et ideal, så prøver jeg at leve op til det, og så opstår alle problemerne. Jeg er ikke god, jeg skal være god, fortæl mig hvad jeg skal gøre for blive god og så videre og så videre. Kan I følge hvordan vi skaber et problem, hvordan vi først skaber noget illusorisk, såsom ikke-vold er illusorisk. Faktum er vold; og så opstår mit problem – hvordan bliver jeg ikke-voldelig? Er I med? Men jeg er voldelig, lad mig beskæftige mig med det, ikke med ikke-vold. Jeg gad vide om I får fat i det?
Så, dette er hvad vi gør på et plan, ikke? Eller jeg kan ikke klare min kone mere. Det går mig virkelig på nerverne. Jeg kan hverken klare den ene eller den anden. Kan I følge hvad det er jeg prøver at sige? Vi laver problemer ud af alt. Det spørgsmål som er langt vigtigere end at løse et problem, er overhovedet ikke at have problemer, så at jeres sind er fri for denne evindelige kamp med at løse det ene eller det andet. Hvad er alle problemers kerne? Ikke teknologiske problemer, ikke matematiske problemer, men de dybt menneskelige indre, psykologiske problemer – hvad er roden til dem? Kom nu! Er der en rod som kan trækkes op, eller tørre ind så at sindet slet ingen problemer har? Gå videre.
Hvad er et problem? Det er noget der skal løses her og nu, eller engang I fremtiden. Ikke sandt? Et problem findes kun i tid. Forstår I hvad jeg siger? Et problem eksisterer så længe vi tænker i tid, ikke bare kronologisk tid men indre psykologisk tid. Så længe jeg ikke har forstået den psykologiske tids natur vil jeg have problemer. Forstår I? Mødes vi? Vi går sammen ind i det. Jeg vil gerne have succes i verdslig forstand, og jeg vil også gerne have succes indenfor det åndelige – det er det samme. Hør nu, ønsket om at være succesfuld er en bevægelse i tid – er I med? Og det skaber problemet. Det vil sige, det gerne at ville være noget er tid, og dette gerne at ville være er problemet. Er det klart eller er det ikke klart? Så, hvad har det sin rod i, det som skaber problemer, problemer, problemer. Ikke bare tid, men kom nu, undersøg det sammen med mig.
Er det tanken? Eller er der et center som altid bevæger sig indenfor sin egen radius – forstår I hvad jeg siger? Vil problemerne ikke eksistere så længe jeg bekymrer mig om mig selv? Så længe jeg ønsker at være god, ønsker at være dit, ønsker at være dat og så videre og videre, så må jeg skabe problemer. Det betyder – kan jeg leve uden en eneste forestilling om mig selv? Forstår I? Så længe jeg har en forestilling om at blive en succes, om at jeg skal blive oplyst, om at jeg skal nærme mig gud, jeg skal være god, jeg skal være mere elskelig, jeg må ikke være grådig, jeg må ikke såre, jeg skal leve fredeligt, jeg skal have et roligt sind, jeg skal vide hvad meditation er – er I med? Er det muligt at leve så frit og så videre. Er I med? Det vil sige, at så længe der et center vil der være problemer. Hør nu, det center er kernen i uopmærksomhed. Får i fat i det? Kom nu. Når der er opmærksomhed er der intet center. Jeg gad vide om du ser det?
Se det nu; når du lytter, hvis du lytter, når du lytter til hvad der siges og tager del i det, altså ikke prøver at forstå hvad han siger, men følger med, så er der i den opmærksomhed intet du. I det øjeblik der ikke er opmærksomhed lister dette ’du’ sig ind. Og det center skaber problemerne. Har du det? Det er meget, meget alvorligt hvis du går ind i det: at have et sind som ikke har problemer, og derfor ingen oplevelse. I det øjeblik du har en oplevelse og holder fast på den, bliver den til erindring og noget du ønsker mere af. Så et sind der ikke har problemer har ingen oplevelser. Åh, I ser ikke skønheden i det.
Må jeg med al respekt påpege, at I skal lade være med at tilhøre noget som helst. Korrekt? Men I kan ikke gøre for det, I gør det.
J. Krishnamurti. 2. September 1980