Er tænkeren forskellig fra tanken?
Af Henrik Petersen
Tanken føjter rundt over det hele; du vil gerne tænke over noget, og straks er den i gang med noget andet. Du får at vide at du skal øve dig, kontrollere, tænke på et billede, en sætning eller hvad det nu er, koncentrere dig, men tanken flakker afsted i en anden retning, du trækker den tilbage, og kampen bliver ved, frem og tilbage. Derfor spørger vi: er der overhovedet behov for at kontrollere tanken og hvem er det væsen som skal kontrollere tanken? Følg dette omhyggeligt. Medmindre man har forstået dette reelle spørgsmål, vil man ikke kunne forstå hvad meditation betyder. Når man siger; jeg må kontrollere tanken, hvem er så kontrolløren, censor? Er denne censor forskellig fra det han gerne vil kontrollere, forme eller forvandle til en ny side? Er de ikke ét og samme væsen? Hvad sker der når tænkeren indser at han er tanken – hvilket han er – at opleveren er oplevelsen? Hvad skal man så gøre? Kan I forstå spørgsmålet? Tænkeren er tanken og tanken flakker omkring; så siger tænkeren, som tror han er adskilt fra tanken: Jeg må kontrollere den. Er tænkeren anderledes end det som kaldes tanke? Hvis der ikke er nogen tanke, er der så en tænker?
Hvad sker der når tænkeren ser at han er tanken? Hvad sker der egentlig når tænkeren er tanken, ligesom iagttageren er det iagttagne? Hvad sker der? Så er der ingen adskillelse, intet skel og derfor ingen konflikt, og derfor skal tanken ikke længere kontrolleres, formes. Så, hvad sker der? Flakker tanken så overhovedet omkring? Før var der tankekontrol, tankekoncentration, der var konflikten mellem tænkeren som ønskede at ville kontrollerer tanken, og tanken som fortaber sig, flakker om. Dette foregår hele tiden for os alle. Så er der den pludselige erkendelse af at tænkeren er tanken – en erkendelse, ikke en verbal erklæring, men en kendsgerning. Hvad sker der så? Findes den nu, den flakkende tanke? Det er kun når iagttageren er forskellig fra tanken at han censurerer den; så kan han sige: Denne tanke er rigtig eller denne tanke er forkert eller tanken drøner af sted, jeg må kontrollere den. Men når tænkeren indser at han er tanken, er der så overhovedet nogen strejfen om? Gå ind i det, I skal ikke godtage det, I vil selv kunne se det. Det er kun når der er en modstand at der er en konflikt; modstanden skabes af tænkeren som tror at han adskiller sig fra tanken; men når tænkeren erkender at han er tanken, er der ingen modstand – hvilket ikke betyder at tanken er her og der og alle vegne og gør hvad den har lyst til, tværtimod.
Hele opfattelsen af kontrol og koncentration gennemgår en stor forandring; den bliver til opmærksomhed, hvilket er noget helt andet.
J. Krishnamurti, 23. Marts, 1969. London