Begær skal forstås, ikke fordømmes
Af Henrik Petersen
Begær er energi, og det skal forstås, det kan ikke bare undertrykkes eller tilpasses. Ethvert forsøg på at tvinge eller disciplinere begæret, lægger op til konflikt, som så medfører ufølsomhed. Alle de snørklede veje begæret tager, skal kendes og forstås. At forstå begæret er, at være bevidst om dets bevægelser uden at vælge. Hvis du tilintetgør begæret, tilintetgør du al følsomhed, såvel som den inderlighed der er nødvendig for at forstå sandheden.
Commentaries on Living. 3
Vores tankegang tilpasser sig et nydelsesmønster – og livet er ikke bare nydelse, det er indlysende. Men vi ønsker nydelse. Det er det eneste vi virkelig, dybt inde og i al hemmelighed, søger. Vi prøver at få nydelse ud af næsten hvad som helst, og hvis man iagttager det, så isolerer og forvirrer nydelsen ikke bare sindet, men den skaber også nogle værdier som ikke er sande, ikke egentlige. Så nydelse medfører illusion. En tankegang som søger nydelse, som de fleste af os gør, isolerer ikke bare sig selv, men må uundgåeligt og i alle forhold være i en modsætningsfyldt tilstand, og det hvad enten det gælder forholdet til ideer, til mennesker eller til ejendom – det vil altid være i konflikt. Så det er en af de ting man er nødt til at forstå: det vi søger her i livet, det vi grundlæggende kræver og beder om, er nydelse.
Hør, det her er meget svært at forstå, for hvorfor skulle man ikke kunne nyde noget? Du ser en fantastisk smuk solnedgang, et skønt træ, en flod som svinger sig i en stor bred bue, eller du ser et smukt ansigt, og alt sammen afstedkommer stor glæde og nydelse. Hvad er der galt med det? Det forekommer mig, at forvirringen og kvalerne begynder, når ansigtet, floden, skyen, bjerget, bliver til en erindring, og denne erindring så kræver mere og stadig nydelse. Vi vil meget gerne have sådant noget gentaget. Vi kender det alle sammen. Jeg har haft en vis fornøjelse, eller du har haft en bestemt glæde ved et eller andet, og vi vil gerne have det gentaget. Hvad enten det er noget seksuelt, kunstnerisk, intellektuelt, eller noget andet som ikke helt er af denne karakter, så ønsker vi det gentaget – og jeg tror det er der hvor nydelsen begynder at formørke sindet, og skabe værdier som er falske og ikke egentlige.
Det der betyder noget er at forstå nydelsen, ikke forsøge at blive af med den – det er for dumt. Ingen kan slippe af med nydelsen. Men det er nødvendigt at forstå nydelsens væsen og struktur; for hvis livet bare er nydelse, og hvis det er det man gerne vil have, så følger der med nydelsen - jammer, forvirring, og illusioner; og de falske værdier vi derpå skaber gør desuden, at der ingen klarhed er. Det er et simpelt faktum at vi, psykologisk såvel som biologisk, søger nydelse, og vi vil gerne have alle relationer baseret på det; og derfor, når en relation ikke bringer nydelse, er der en modsigelse, og så starter konflikten, elendigheden, forvirringen og alle kvalerne.
Paris. 23. maj, 1965.