Mit møde med J. Krishnamurti
Af Navn kendt af redaktionen
Af JB.
JB har været en fast bestandel af det danske krishnamurti-miljø siden 1980. Han har hørt Krishnamurti hvert år fra 1979 til 1985 i den lille by Saanen og i Brockwood, hvor han talte gennem mange år. JB har her nedskrevet en lille oplevelse, han havde med Krishnamurti. Artiklen har været udgivet i The American Yoga Journal magazine på deres opfordring, og i ’The Link’ (et Krishnamurti-relateret blad).
Jeg mener det var i 1982, i Schweiz, efter et gruppemøde med J. Krishnamurti.
Det var blevet tid til at sige farvel, og jeg bemærkede hvordan de andre på skift, og meget respektfuldt, gav ham hånden til afsked.
I hvad der syntes en evighed befandt jeg mig i en form for dilemma. På den ene side var der et ønske om at røre ved dette ”væsen”, og på den anden side kørte der en monolog, som sagde ”Hvad er nu det du har gang i, er du alligevel ikke ved at involvere dig i et eller andet gurutrip?”
Mens jeg gik rundt som en løve i et bur - der var kun én dør, og K stod i den - forstod jeg med ét og på en nøgtern måde, hvad situationen indeholdt. Det var jo ikke andet end bare at sige farvel til en, man havde tilbragt noget tid med, ikke så meget pjat, ikke noget med at forvente shaktipat (energioverførsel) eller andre vidunderlige og farvestrålende astrale følelser og fornemmelser. Jeg var den sidste i køen, så der var ingen vej udenom.
Jeg gik hen imod ham, tog hans hånd og sagde ”Tak for denne gang og farvel”. ”Ja!”, sagde han med eftertryk. Andet var der ikke i det, på det ydre eller synlige plan.
I løbet af de få sekunder skete der imidlertid også noget andet. Han tog min hånd, og med sin anden hånd min albue. Det føltes som om hele min person og alt hvad den indeholdt blev rystet på plads, en lynhurtig strøm gik gennem min hånd og over i resten af kroppen, helt oppe fra hovedet og ned til tæerne. Det var som en spontan bølge af god energi.
Han så mig ind i øjnene.
Aldrig har jeg set så store og mørke øjne, der ikke syntes at have nogen bund! Et øjeblik følte jeg frygt, lidt som at falde ned fra en bjergskråning, som om der var et uendeligt rum, men der udgik fra hans øjne en usynlig, og alligevel tydelig, strøm af kærlighed (det taget i betragtning er det interessant, at nogle mennesker kalder ham ”tør og intellektuel”).
Som jeg stod der, uden helt at være forberedt på situationen, havde jeg en distinkt fornemmelse af, at denne lille person, som fysisk ikke nåede mig til mere end midt på brystet, var rundt regnet fire gange højere end mig.
Fordi det hele gik så hurtigt, var det først da jeg var kommet udenfor, at det gik op for mig hvad der var sket.
Jeg havde været vidne til lignende begivenheder tidligere i andres selskab, før jeg mødte K, men den sensitivitet, subtilitet, renhed og ægthed, som dette møde indeholdt, var noget unikt.
Han var et usædvanligt menneske!
Jeg har læst, at selv om han stort set aldrig talte om spørgsmål af ”mystisk” karakter, har han sagt, at der næppe vil komme en anden som ham de næste mange hundrede år, da det forudsætter en krop, som kan modstå en tilsvarende enorm mængde energi som den, der løb gennem K’s krop.
I mit sind dukker der af og til følgende spørgsmål op: Efterlader et sådant møde en slags frø i sindet, eller er det bare endnu en storslået oplevelse?
Måske får jeg det aldrig at vide, og sandsynligvis er det også ligegyldigt.
JB, April 2004
JB har nu sin egen hjemmeside (lanceret i febr. 2011), der er både på dansk og engelsk.
Bortsæt fra tekster om K.’s lære/teachings, indeholder den også egne blogs, plus links til nogle udvalgte videoer af K.’s taler:www.krishnamurti-denmark.dk
JB er i øjeblikket alvorligt syg, og derfor vil hjemmesiden måske kun være tilgængelig i forholdsvis begrænset tid.