Kun det frie sind kan sanse noget hinsides sig selv

Af Rasmus Tinning

Uden frihed fra fortiden er der overhovedet ingen frihed, fordi sindet aldrig er nyt, frisk, uskyldigt. Det er kun det friske, uskyldige sind, der er frit. Frihed har intet at gøre med alder, det har intet at gøre med erfaring. Og det forekommer mig at selve frihedens essens ligger i forståelsen af hele vanens mekanisme både på det bevidste og ubevidste plan.

 

Det er ikke et spørgsmål om at afslutte en vane, men om at se hele vanens struktur. Du må iagttage, hvordan vaner dannes og hvordan man gennem at fornægte eller gøre modstand mod en vane, skaber en anden vane. Det som er vigtigt er at være fuldstændig bevidst om vaner. For så er der ikke nogen opbygning af vaner, som du selv vil se. At modstå vaner, at bekæmpe dem, at fornægte dem, giver dem bare varighed. Når du bekæmper en vane, holder du den i live, og så bliver det at bekæmpe den bare til en anden vane. Men hvis du simpelthen er opmærksom på hele vanens struktur uden modstand, så vil du opdage at der er frihed fra vanen, og i den frihed finder noget nyt sted.

 

Det er kun det sløve, søvnige sind, der skaber vaner og klynger sig til dem. Et sind, der er opmærksomt fra øjeblik til øjeblik, opmærksomt på hvad det siger, opmærksomt på sine hænders bevægelser, på sine tanker, på sine følelser, vil opdage at dannelsen af yderligere vaner er holdt op. Dette er meget vigtig at forstå, for så længe sinde forsøger at bryde en vane og i selve den proces skaber en anden, kan det naturligvis aldrig blive frit. Og det er kun det frie sind der kan sanse noget hinsides sig selv.

Fra bogen J.Krishnamurti: The Book of Life