Nærkontakt med sorg
Af Rasmus Tinning
Hvordan møder du sorg? Jeg er bange for at de fleste af os møder den meget overfladisk. Vores uddannelse, vores oplæring, vores viden, de sociologiske påvirkninger vi er udsat for, alle gør de os overfladiske. Et overfladisk sind er et, som flygter ind i religion, ind i en konklusion, et koncept, en trosform eller en forestillingsverden. Disse ting er alle tilflugtssteder for et overfladisk sind, der sørger. Og hvis du ikke kan finde et tilflugtssted, bygger du en mur omkring dig selv og bliver kynisk, hård, ligeglad, eller du flygter gennem en eller anden letkøbt, neurotisk handling. Alle disse forsvarsværker mod lidelse forhindrer yderligere undersøgelse…
Være venlig at iagttage dit eget sind. Læg mærke til, hvordan du bortforklarer dine sorger, kaster dig over arbejde, fortaber dig i forestillinger, eller klynger dig til troen på Gud, eller et fremtidigt liv. Og hvis ingen forklaring eller trosform har været tilfredsstillende, undslipper du gennem druk, sex eller ved at blive kynisk, hård, bitter, forhærdet…
Gennem generation efter genration er det blevet videregivet fra forældre til deres børn, og det overfladiske sind fjerner aldrig bandagen fra såret. Det kender egentlig ikke sorgen. Det har udelukkende en forestilling om sorgen. Det har et billede, et symbol på sorgen, men det møder aldrig sorgen – det møder kun ordet sorg.
Så for at forstå sorgen, må man så ikke elske den? Det vil sige, at du må være i direkte kommunion med den. Hvis du ønsker at forstå noget – din nabo, din kone, eller et hvilket som helst menneskeligt forhold – hvis du ønsker at forstå noget fuldstændigt, må du komme tæt på det. Du må komme til det uden forbehold, fordomme, fordømmelse eller modstand. Du må se på det. Hvis jeg ønsker at forstå dig, så kan jeg ikke have nogen fordomme mod dig. Jeg må være i stand til at se på dig, ikke gennem barrierer, gennem mine fordomme og betingning. Jeg må være i kommunion med dig, hvilket betyder, at jeg må elske dig.
På samme måde må jeg, hvis jeg ønsker at forstå sorg, elske den. Jeg må være i kommunion med den. Jeg kan ikke være det, når jeg flygter fra den gennem forklaringer, teorier, håb, ved at udsætte det til senere, hvilket alt sammen er verbaliseringsproces. Så ord forhindrer mig i at være i kommunion med sorgen. Ord – forklarende ord, fornuftige ord, men som stadig er ord, som er den mentale proces – ord forhindrer mig i at være direkte i kommunion med sorgen. Det er kun, når jeg er i kommunion med sorgen at jeg forstår den.
Krishnamurti. Fra bogen The Book of Life