Hvorfor er sex blevet til et problem?

Af Henrik Petersen

Spørgsmålet: Vi kender sex som noget vi ikke kan slippe af med, som en fysisk og psykisk nødvendighed, og sex synes samtidig at være den egentlige årsag til at der er kaos i vores personlige liv. Hvordan skal vi håndtere dette problem?

 

Krishnamurti: Hvordan kan det være at alt hvad vi rører ved bliver til et problem? Vi har gjort gud til et problem, vi har gjort kærlighed til et problem, vi har gjort vores forhold til hinanden, det at leve til et problem, og vi har gjort sex til et problem. Hvorfor? Hvorfor er alt hvad vi gør et problem, en rædsel? Hvorfor lider vi? Hvorfor er sex blevet et problem? Hvorfor finder vi os i at leve med alle disse problemer, hvorfor bringer vi dem ikke til ophør? Hvorfor dør vi ikke fra vores problemer i stedet for at slæbe rundt på dem dag efter dag, år efter år? Sex er bestemt et relevant spørgsmål, men det primære spørgsmål er: hvorfor gør vi livet til et problem? Arbejde, sex, tjene penge, tænke, føle, opleve – du ved, alt det vi kalder at leve – hvorfor er det et problem? Er det ikke grundlæggende fordi vi altid tænker ud fra et bestemt synspunkt, et urokkeligt synspunkt?

 

Hvad mener vi med sexproblemet? Er det handlingen der er et problem, eller er det tanken om handlingen? Det er sikkert ikke handlingen. Det seksuelle samvær er ikke et problem, ikke mere end det at spise er et problem, men hvis man tænker på at spise eller hvad som helst hele dagen lang fordi man ikke har andet at tænke på, så bliver det et problem for én. Så er det seksuelle samvær problemet eller er det tanken om dette samvær? Hvorfor tænker man på det? Hvorfor slår man det så stort op, hvilket man helt åbenlyst gør? Biograferne, ugebladene, historierne, den måde kvinder klæder sig, alting forstærker dine sextanker. Hvorfor slår sindet det så stort op, hvorfor tænker sindet overhovedet på sex? Hvorfor? Hvorfor er det blevet en så central ting i dit liv? Når der er mange ting som kalder på, som kræver din opmærksomhed, så retter du hele din opmærksomhed mod sextanken. Hvad sker der, hvorfor er jeres sind så optaget af det? Det er fordi det er den ultimative flugt, er det ikke? Det er en måde hvorpå man fuldstændig kan glemme sig selv. Midlertidigt, i det mindste for et øjeblik, kan du glemme dig selv – og der findes ingen anden måde hvorpå man kan glemme sig selv. I alt hvad man ellers foretager sig lægges der vægt på >>mig<<, på selvet.

 

Sex bliver til et utroligt svært og kompliceret problem så længe man ikke forstår sindet som tænker på problemet. Selve handlingen kan ikke være et problem, men at tænke på handlingen skaber problemet. Handlingen sikrer man: man lever løsagtigt, eller overgiver sig til ægteskabet og gør derved ens kone til prostitueret, hvilket alt sammen åbenbart er meget respektabelt, og man er tilfreds med at lade det være sådan. Problemet kan helt sikkert kun løses når man forstår hele processen og konstruktionen af dette >>mig<< og >>mit<<: min kone, mit barn, min ejendom, min bil, mine bedrifter, min succes; indtil man forstår og opløser alt det, vil sex fortsat være et problem. Så længe du er ambitiøs, politisk, religiøst eller på anden måde, så længe du lægger vægt på selvet, på tænkeren, på den der oplever, ved at fylde ham med ambitioner – hvad enten det er i dit eget, i landets, i partiets eller i en forestilling som du kalder religions navn – så længe der er denne udbygning af selvet, vil du have et seksuelt problem.

 

På den ene side skaber, fylder og udbygger du selvet, og på den anden side prøver du at glemme dig selv, komme væk om det så kun er for et øjeblik. Hvordan kan disse to ting eksistere sammen? Dit liv er en modsigelse – du vil fremhæve dette >>mig<< og glemme dette >>mig<<. Sex er ikke et problem; problemet er denne modsigelse i din verden; og sindet kan ikke bygge bro over denne modsigelse, fordi sindet selv er en modsigelse. Modsigelsen kan kun forstås når du forstår dit daglige livs hele proces. Når man går i biografen og ser på kvinderne på lærredet, læser bøger som stimulerer tanken, åbner magasiner med alle disse billeder af halvnøgne kroppe, når man ser efter kvinder på gaden, det stjålne blik som fanger én – alle disse ting tilskynder sindet til på lusket vis at markere selvet, og på samme tid søger man at være venlig, kærlig, omsorgsfuld. Disse to ting går ikke sammen. Dét menneske som er ærgerrigt, i åndelig eller andre henseender, vil altid have et problem, for problemer ophører kun når selvet glemmes, når dette >>mig<< er ikke-eksisterende, og denne tilstand af selvets ikke-eksistens er ikke en viljeshandling, det er ikke blot en reaktion.

 

Så sexproblemet som plager mange mennesker overalt i verden, kan ikke løses før sindet er forstået. Vi kan ikke stoppe tænkning, men tanken hører op når tænkeren standser, og tænkeren standser kun når der er en forståelse af hele processen. Frygt opstår når der er skel imellem tænkeren og hans tanke; det er først når der ingen tænker er, at der ingen konflikt er i tanken. Det kræver ingen anstrengelse at forstå det underforståede. Tænkeren bliver til gennem tanken; derefter anstrenger han sig for at forme, for at kontrollere sine tanker eller for at stoppe dem. Tænkeren er et fiktivt væsen, en sindets illusion. Når tanken erkendes som en realitet, så er der intet behov for at tænke på denne realitet. Hvis der er simpel, ikke-valgt opmærksomhed, da begynder det som er underforstået i realiteten at åbenbare sig. Tanken som realitet ender. Da vil du se at de problemer som fortærer vores hjerte og sind, vores sociale strukturs problemer kan opløses. Så er sex ikke længere et problem, det har sin plads. Sex er hverken en uren eller en ren ting, det har sin plads, men når sindet giver sex den dominerende plads, så bliver det et problem. Sindet giver sex en fremherskende plads fordi det ikke kan leve uden en smule lykke, og derfor bliver sex et problem. Når sindet forstår sin hele proces og derfor slutter, det vil sige når tænkningen ophører, så er der den skabende tilstand og det er den som gør os lykkelige. At være i denne skabende tilstand er lykke, for dér glemmes selvet, og derfor er der ingen af selvets reaktioner. Dette er ikke et abstrakt svar på det daglige sexproblem – det er det eneste svar. Sindet fornægter kærligheden og uden kærlighed er der ingen anstændighed; det er fordi der ingen kærlighed er, at man gør sex til et problem.

The First and Last Freedom