At løbe væk fra frygten er blot at forøge den

Oprettet af Henrik Petersen

Det denne verden har brug for er ikke flere politikere eller flere ingeniører, men frie mennesker. Ingeniører og videnskabsmænd kan være nødvendige, men for mig ser det ud til, at hvad verden har brug for, er mennesker som er frie, som er kreative, som er uden frygt. Og de fleste af os er plaget af frygt. Hvis du kan gå dybt ind i frygten og virkelig forstå den, vil du komme ufordærvet ud, så at dit sind er klart. Det er det vi har brug for, og det er derfor, det er så uhyre vigtigt at forstå hvordan man ser på en kendsgerning, hvordan man ser på sin frygt. At se frygten er hele problemet – ikke hvordan man slipper af med frygten, ikke hvordan man bliver modig, ikke hvad man skal gøre med frygten, men at være fuldt og helt med dens realitet.

Krishnamurti, New Delhi 25. Februar 1960

Så vores første virkeligt grundlæggende problem er at være fri for frygt. Ved du hvad frygt gør? Den formørker sindet. Den gør sindet indskrænket. På grund af frygt er der vold. På grund af frygt er der denne tilbedelse af noget, du ingenting kender til.

Krishnamurti, Bombay 30. januar, 1982

De fleste af os er ikke klar over at vi er bange, og vi er ikke klar over hvad vi er bange for. Og når vi ved hvad vi er bange for, ved vi ikke hvad vi skal gøre. Så vi løber væk fra det. Forstår I? Vi løber væk fra det vi er, som er frygt; og det vi løber væk til øger frygten. Og vi har uheldigvis udviklet et netværk af flugtmuligheder. Så, man er nødt til at blive bevidst om, ikke bare den frygt man har, men også det net af flugtveje man har udviklet og som man løber væk igennem.

Krishnamurti Bombay, 19. februar 1967

Hvordan opstår frygten – frygten for i morgen, frygten for at miste et job, frygten for døden, frygten for at blive syg, frygten for smerte? Frygt indebærer en tankeproces omkring fremtiden eller fortiden. Jeg er bange for i morgen, for hvad der kan ske. Jeg er bange for døden; den er stadig et stykke væk, men jeg er bange for den. Hvad fremkalder frygt? Frygt forekommer altid i forhold til noget. Ellers er der ingen frygt. Så man er bange for i morgen, eller for det som har været, eller det som vil komme. Hvad har ført frygten med sig? Er det ikke tanken? Jeg tror at jeg kan miste mit job i morgen; derfor er jeg bange. Jeg kan måske dø, og jeg ønsker ikke at dø; jeg har levet et sølle, et skrækkeligt, et rædselsfuldt, hårdt, ufølsomt liv uden nogen som helst medfølelse, og dog ønsker jeg ikke at dø; og tanken udnævner fremtiden til at være lig med døden, og den er jeg bange for.

Krishnamurti Bombay, 19. februar 1967

Er det muligt for sindet, at leve fuldstændigt, helt, i nuet? Det er kun et sådant sind som er uden frygt. Men for at forstå dette, er man nødt til at forstå tankens opbygning, hukommelse, og tid.

Krishnamurti i bogen Freedom from the known

Tanken avler frygt. Jeg tænker på at jeg mister jobbet eller at jeg kan miste det, og tanken skaber frygten... Frygt er meget tæt forbundet med nydelse. De fleste af os styres af nydelse. For os er nydelse, ligesom hos dyrene, af den største betydning, og nydelsen er en del af tanken. Ved at tænke på noget som har været mig en nydelse, så forøges den nydelse. Har I ikke lagt mærke til det? I har haft en dejlig oplevelse af en smuk solnedgang eller af sex – og I tænker på det. Det at tænke på det forøger nydelsen, ligesom det at tænke på hvad I har haft af smerter fremkalder frygt. Så tanken skaber nydelsen og frygten, gør den ikke?

Krishnamurti Bombay, 19. februar 1967

Er sammenligning en af årsagerne til frygt? Det at sammenligne sig selv med en anden? Det er det tydeligvis. Så kan du leve et liv hvor du ikke sammenligner dig selv med nogen som helst?

Krishnamurti Ojai, 8 maj, 1982

En af hovedårsagerne til frygt er, at vi ikke ønsker at se os selv i øjnene som vi er

Krishnamurti i bogen "Freedom from the known"

En af tankens opgaver er at være beskæftiget, hele tiden at tænke på et eller andet. Ligesom en hjemmegående husmor tænker på aftensmaden, på børnene, på opvasken – det er hvad hun beskæftiger sig med; fjern den beskæftigelse og hun er fortabt, hun vil føle sig ilde til mode, ensom og elendig. Eller tag Gud væk fra den mand som tilbeder Gud, som beskæftiger sig med Gud; han vil være fuldstændig fortabt. Så tanken skal være beskæftiget med et eller andet, enten med sig selv eller med politik eller hvordan man skaber en anden verden, en anden ideologi, og så videre; sindet skal være beskæftiget. Og de fleste af os har brug for at være beskæftiget; ellers kommer vi til at føle os fortabt; ellers ved vi ikke hvad vi skal gøre, vi vil føle os ensomme, vi vil blive konfronteret med hvad vi egentlig er. Forstår I? Så I er beskæftiget, tanken er beskæftiget – hvilket forhindrer jer i at se på jer selv, på det I egentlig er.

Krishnamurti Bombay, 19. februar 1967

For at være fri for frygt, skal I vie den hele jeres opmærksomhed. Næste gang frygten dukker op i jeres sind – frygten for hvad der kommer til at ske, eller frygten for at noget der er sket måske vil ske igen – så giv den al jeres opmærksomhed; løb ikke væk fra den, prøv ikke at forandre den, prøv ikke at kontrollere den, prøv ikke at undertrykke den, vær totalt med den, helt og aldeles, med fuld opmærksomhed. Så ser du, at fordi der ingen iagttager er, er der slet ingen frygt.

Krishnamurti Bombay, 19. februar 1967