En radikal forandring er nødvendig i samfundet og i os selv


Oprettet af Rasmus Tinning

Krishnamurti mente at begrebet ”samfund” egentlig er en abstraktion. Der findes kun individer og deres relationer. Hvis samfundet skal blive bedre, skal du og jeg forandre os gennem en forståelse af roden til uorden.

Der er en orden på det ydre plan, fred i verden – hvor man ikke fører krig mod hinanden, som Pakistan og Indien, Vietnam og amerikanerne – og indre orden, hvor man lever fredeligt med hinanden, med ømhed, venlighed. Det mangler fuldstændigt i verden. Verden er brutal, fuld af had, fjendtlighed, jalousi, misundelse – ”Du må finde dig et job, men jeg ønsker mig også det job; du har flere penge end mig, så jeg ønsker mig flere penge; du er klog, så jeg vil også være klog” – kamp, kamp, hele livet igennem. Når man ser alt det, hvordan skaber man så orden,så vi kan leve fredeligt sammen og samarbejde?

Krishnamurti, Tale til studenter, Rishi Valley, Indien 1967

Den russiske, kommunistiske revolution prøvede som bekendt at realisere dette. De sagde, ”ingen hær, ingen klasseskel,ingen privat ejendom; midlerne til at tjene til livets ophold tilhører udelukkende regeringen, staten.” De udviklede en ideologi og de arbejdede i overensstemmelse med den ideologi. De fik folk til underkaste sig den, uanset om de havde lyst eller ej, og hvis gjorde modstand, blev de dræbt, eller sendt i koncentrationslejr, til Sibirien, i millionvis. Det var en revolution baseret på en ideologi, og alle ideologier er idiotiske, uanset om det den kommunistiske, hinduistiske, kristne eller kapitalistiske ideologi.

Krishnamurti, Tale til studenter, Rishi Valley, Indien 1967

Man kan se, at teknologien snart vil brødføde mennesket – måske ikke i morgen, men før eller siden sker det. Gennem magt og tvang,gennem lovgivning, propaganda, ideologi, vil mennesket blive forsynet med tøj, mad og husly; men selv om det i sidste ende bliver gjort, vil der være meget lidt forandring. Vi vil måske alle have nok mad, tøj og husly, men menneskesindet vil forblive nogenlunde det samme;det vil være bedre i stand til håndtere teknologiske problemer og maskiner, men indadtil vil der ikke være medfølelse, ingen sans for godhed eller dens blomstring. Så det forekommer mig at problemet ikke kun er, hvordan vi møder udfordringen teknologisk, men at finde ud hvordan individet kan forandre sig – ikke kun du og jeg, men hvordan flertallet af mennesker kan forandre sig og få medfølelse, eller forandre sig, så der er medfølelse.

Krishnamurti, Madras 26. december, 1956