Lille Krishnamurti biografi

Oprettet af Rasmus Tinning

Krishnamurti (1895-1986) var en af det tyvende århundredes store personligheder. Hans holistiske, åndeligt funderede livssyn er svært at kategorisere. Han er klart barn af Indien, men hans budskab er så universelt, at det også har vakt stor interesse i vesten – både blandt intellektuelle og videnskabsmænd, såvel som almindelige mennesker. Krishnamurtis emner var frigørelse, menneskelige relationer, frygt, begær, religion, meditation og ikke mindst nødvendigheden af en forandring af den menneskelige bevidsthed.

Hans liv kan opdeles i tre ret forskellige faser: sydindisk barndom, hans ”opdagelse” og ungdom i Teosofisk Samfund, og de modne år fra ca. 1933, hvor han startede sit egentlige livsværk. Man kan stadig købe bøger fra før 1933, men det skal understreges, at Krishnamurti ikke regner dem for en del af sit forfatterskab.

Jiddu Krishnamurti fødtes i den sydindiske by Madanapalle. Hans slægt var braminer og familien var efter forholdene ikke fattig. Imidlertid døde moren tidligt og Krishnamurti og hans brødre var meget overladt til sig selv. Han var allerede som barn speciel, men omgivelserne forstod ham ikke. Han kunne sidde i timevis og betragte skyerne eller en dam med lotusblomster og frøer. Hans skolegang var uregelmæssig og han var så verdensfjern, at han nærmest blev betragtet som retarderet.

Krishnamurtis far fik i 1907 arbejde i Teosofisk Samfunds hovedkvarter, som ligger i Adyar nær Chennai (Madras). Teosofisk Samfund var på det tidspunkt domineret af to store skikkelser, Annie Besant og C.W.Leadbeater. De var begge optaget af tanken om en kommende ”Verdenslærer”, dvs. en inkarnation af en fortidig mester, som skulle frelse verden. Problemet var at finde et passende medium for denne inkarnation. Krishnamurti og hans brødre badede ofte i havet ud for Adyar, og en dag fik Leadbeater – som skulle have været clairvoyant – øje på drengen. Leadbeater mente i denne ”selvløse” dreng at have fundet det han søgte. Krishnamurti påbegyndte nu et uddannelsesforløb, der skulle forberede ham til rollen som Verdenslærer. Det viste sig snart at Krishnamurti faktisk havde formuleringsevne og en naturlig karisma, der bekræftede Leadbeater og Besant i at de havde fundet den rette. Men selve Krishnamurtis budskab var på det tidspunkt en nøje afspejling af Leadbeaters ideer. Der blev opbygget en særlig organisation omkring ham kaldet Stjernen i Øst, som fik tusinder af tilhængere over hele jorden.

For at fuldende brødrenes uddannelse blev i de i 1911 sendt til Europa, hvor de blev i ti år. Imidlertid mistede Krishnamurti gradvis troen på verdenslærer konceptet og hele den idé om discipelskab og trinvis åndelig opstigen, som det byggede på. Krishnamurtis bror

Nitya fik diagnosticeret tuberkulose i 1921. Året efter tog brødrene ophold i det naturskønne Ojai i Californien. Den tørre og rene luft skulle gavne Nityas helbred. For første gang var brødrene alene og uden pres. Krishnamurti blomstrede op og gennemgik en ”proces”, som han kaldte det. Under voldsomme fysiske smerter undergik han en forvandling, der for altid ændrede hans forståelse af hele det menneskelige grundvilkår. Denne proces blussede op mange gange i løbet af hans liv og var altid ledsaget af ekstatiske oplevelser af mystisk karakter.

Fra da af var Krishnamurtis budskab altid baseret en direkte, original indsigt og ikke på teosofiske eller andre ideer. Dette førte til at han i 1929 opløste Stjernen i Øst. Den tale han ved den lejlighed holdt, ”Sandheden er et land uden veje”, betragtes stadig som en slags programerklæring for resten af hans virke.Krishnamurti blev næsten 91, så hans liv gennemgik mange faser, men fra ca. 1933 var hans budskab essentielt det samme. Det er snarere publikum og i nogen grad tidsånden, som har vekslet. I 30erne, 40erne og 50erne tordnede han bl.a. mod totalitarismen. Han forståelse af ideologier og massebevægelsers destruktive virkning var langt forud for sin tid. Gennem alle årene har han ment at verden kun kunne forandres, hvis det enkelte menneske forandrede sig selv og sine nære relationer. Mange intellektuelle og kunstnere var i disse år blandt hans publikum.I 60erne udbredtes kendskabet til Krishnamurti på grund af den generelle interesse for indisk filosofi. Krishnamurti selv tog imidlertid stærkt afstand fra guruerne, bl.a. deres meditationssystemer, som han slet ikke betragter som meditation, men som fordummende indre diktatur. Meditation er ifølge ham en spontant forekommende renselse, der er forbeholdt det uskyldige, kærlige menneske, som har skabt en dyb orden i sit liv og sine menneskelige relationer.

Krishnamurti rejste i pendulfart mellem især USA, Indien og Europa. Fra 1961 talte han bl.a. hvert år i Saanen i Schweiz indtil sin død. Det er især her, at mange danskere har hørt ham.

Det var også i 60erne at Krishnamurti og den teoretiske fysiker David Bohm mødtes. Han havde en sjælden evne til at få store dybder frem i Krishnamurti. I 80erne havde de en række dialoger som blev udgivet som ”The Ending of Time”.

I 1985 fik Krishnamurti konstateret kræft i bugspytkirtelen. Han blev hurtigt svagere og den 17. februar 1986 døde han i Ojai i Californien 90 år gammel.

Krishnamurtis værk består mest af offentlige taler, gruppediskussioner eller samtaler med enkeltindivider. Fra 50erne og fremefter udkom mange af hans taler i redigeret form som bøger, der nu er blevet klassikere. Fra 70erne blev han regelmæssigt optaget på video. Hans værk administreres i dag af Krishnamurti Foundation Trust. Det store kildemateriale er let at tilgå, især fordi meget ligger på nettet.

Krishnamurti grundlagde flere skoler i Indien, USA og i 1969 også i Europa. I Hampshire ligger gymnasiet Brockwood Park School. I dag er der stadig stor aktivitet omkring Krishnamurtis værk. Det bliver hele tiden oversat til nye sprog og der holdes stævner og retreats over hele verden. Og der sker hele tiden en udvikling i forståelsen af hans værk.

Rasmus Tinning