Ved du hvad ensomhed er?

Oprettet af Henrik Petersen

Ensomheden er tilbagetrukkethedens smerte og kval, det er den isolerede tilstand du befinder dig i når du som person ikke passer nogen steder, hverken i gruppen, i landet, med din kone, med dine børn, med din mand; du er lukket ude, isoleret fra andre mennesker. Du kender den tilstand. Men, kender du også til alenehed? Du går ud fra som givet at du er alene; men er du alene?

Alenehed er forskellig fra ensomhed, men du kan ikke forstå denne alenehed hvis du ikke forstå ensomheden. Ved du hvad ensomhed er? Du har givet den et stjålent blik, du har lige set på den, uden at kunnet lide den. For at vide hvad det er, skal du føle dig ét med ensomheden så der ingen barriere er mellem den og dig, ingen konklusion, fordom eller spekulation; du skal komme til den med frihed og ikke med frygt. For at forstå ensomheden skal du nærme dig den uden nogen som helst følelse af frygt. Hvis du kommer til ensomheden og siger at du allerede kender årsagen til den, roden til den, så kan du ikke forstå den. Kender du dens rødder? Du kender dem gennem spekulationer udefra. Ved du hvad ensomhedens inderste indhold er? Du giver bare en beskrivelse, og ordet er ikke tingen, virkeligheden. For at forstå ensomheden skal du komme til den uden nogen som helst følelse af at komme udenom den. Selve tanken om at slippe for ensomheden er i sig selv en form for indre utilstrækkelighed. Er de fleste af vores aktiviteter ikke en undvigelse? Når du er alene, så tænder du radioen, udfører ritualer, render efter guruer, sladre med andre, går i biografen, til væddeløb og så videre. Din daglige tilværelse er at slippe væk fra dig selv, så flugten bliver allervigtigst og du ævler og kævler om måden at flygte på, drinks eller gud. Selvom man kan have forskellige måder at flygte på, så er problemet undgåelsen,. Du kan gøre stor skade psykologisk, ved din respektable flugt, og jeg, sociologisk, ved min verdslige flugt; men for at forstå ensomheden skal al flugt høre op, ikke gennem indskærpelse, tvang, men ved at se falskheden i flugten. Da konfronterer du direkte ”det, som er”, og det virkelige problem begynder.

Hvad er ensomhed? For at forstå det skal du ikke give den et navn. Selve benævnelsen, selve tankens association med andre erindringer om ensomhed, fremhæver den. Eksperimenter med det og se. Når du er holdt op med at flygte ser du, at indtil du forstår hvad ensomhed er, er alt det du gør ved den blot en anden form for flugt. Det er kun ved at forstå ensomheden at du kan komme ud over den…

Alenehed er ikke en isolering, det er ikke det modsatte af ensomhed; det er en tilstand af væren hvor al erfaring og viden ikke er.

On Love and Loneliness: Madras, 5. februar 1950

Den som prøver at udfylde eller flygte fra tomheden, ufuldkommenheden, ensomheden, er ikke anderledes end det han søger at undgå; han er det. Du kan ikke flygte fra dig selv; alt hvad du kan gøre er at forstå dig selv. Du er din ensomhed, din tomhed… Ordet ensomhed, med dets erindringer om smerte og frygt, forhindrer oplevelsen af ensomheden på ny. Ordet er erindring, og når ordet ikke længere er vigtigt, så bliver forholdet mellem opleveren og det oplevede helt anderledes; så er det forhold direkte og ikke gennem et ord, gennem erindring; så er opleveren oplevelsen, og kun da er der frihed for frygt.

Fra bogen Book of Life

Vi kender ensomheden, gør vi ikke, frygten, ulykkeligheden, den fjendtlige holdning, den sande rædsel i sindet som bliver klar over sin egen ensomhed. Vi kender den alle sammen, gør vi ikke? Den ensomme tilstand er ikke fremmed for nogen af os. Du kan have alverdens rigdomme, alverdens fornøjelser, du kan have store evner og stor lykke, men indeni ligger ensomheden altid og lurer. Det rige menneske, det fattige menneske som kæmper for tilværelsen, det menneske som skriver, skaber, som tilbeder gud – de kender alle denne ensomhed. Når sindet er i den tilstand, hvad gør det så? Det tænder radioen, det tager en bog, det løber væk fra det, som er, ind i noget der ikke er. Følg nu med i det jeg siger – ikke ordene, men gyldigheden i dem, iagttagelsen af din egen ensomhed. Når sindet bliver bevidst om sin ensomhed, så løber det væk, det flygter. Flugten, hvad enten det er ind i religiøse betragtninger, eller ind i en biograf, er præcis den samme; det er stadig en flugt fra det, som er. Det menneske som flygter ved at drikke er ikke mere umoralsk end den som flygter ved at tilbede gud; de er ens, begge flygter. Når du iagttager det faktum at du er ensom, og hvis der ingen flugt er og derfor ingen kæmpen sig hen imod det modsatte, så vil sindet i almindelighed være tilbøjelig til at fordømme ensomheden ifølge sit videnssystem; men hvis der ikke er nogen fordømmelse, så har hele sindets holdning til hvad det har kaldt ensom, gennemgået en fuldstændig forandring, har det ikke?

Fra bogen What Are You Doing with Your Life

Har du nogensinde prøvet at være alene? Når du prøver, vil du føle hvor usædvanligt svært det er og hvor usædvanligt intelligente vi skal være for at være alene, for sindet vil ikke lade os være alene. Sindet bliver uroligt, det får travlt med at flygte, så hvad er det vi gør? Vi prøver at fylde det her usædvanlige tomrum med det kendte. Vi opdager hvordan man bliver aktiv, hvordan man bliver social; vi forstår at studere, at tænde for radioen. Vi fylder det vi ikke kender med de ting vi kender. Vi prøver at fylde den tomhed med forskellig slags viden, forskellige slags forhold eller ting. Er det ikke sådan det er? Det er vores fremgangsmåde, det er vores tilværelse. Når du nu indser hvad det er du gør, tror du så stadig du kan fylde det tomrum? Du har på alle måder prøvet at fylde dette ensomhedens tomrum. Er det lykkedes dig at fylde det? Du har prøvet biograferne og dér lykkedes det ikke, og derfor rækker du ud efter guruer eller bøger eller du bliver vældig socialt aktiv. Så, har du haft held til at fylde tomrummet eller har du bare dækket det til? Hvis du bare har dækket det til, så er det der stadig; derfor vil det komme tilbage. Hvis du er i stand til helt at flygte, så er du buret inde, så har du fundet et tilflugtssted eller også er du blevet meget, meget dum. Det er det der sker i verden.

Fra bogen What are You Doing with Your Life

Dybest set er ensomhed en tilstand af isolation, for sindet lukker sig om sig selv og afskærer sig fra ethvert forhold, fra alting. Sindet ved hvad ensomhed er i den tilstand, og hvis sindet, uden at fordømme, kan være vågent og ikke flygter, så er det helt sikkert at ensomheden gennemgår en forvandling. Forvandlingen kan så måske kaldes ”alenehed” – det betyder ikke noget hvilket ord man bruger. I den alenehed er der ikke nogen frygt. Det sind som føler sig ensomt fordi det har isoleret sig gennem forskellige aktiviteter er bange for denne ensomhed. Men hvis der er klar bevidsthed hvori der ikke er valg – hvilket betyder ikke nogen fordømmelse – så er sindet ikke længere ensomt, men det er i en aleneheds-tilstand hvori der intet fordærv er, hvori der ingen selv-indespærrende proces er. Man skal være alene, der skal der være alenehed i den forstand. Ensomhed er en frustreret tilstand, det er alenehed ikke, og alenehed er ikke det modsatte af ensomhed. Vi skal være alene, helt sikkert, alene og væk fra alle påvirkninger, fra al tvang, fra alle krav, længsler og håb, så at sindet ikke længere handler i frustration. Den alenehed er grundlæggende, den er noget religiøst. Men sindet kan ikke komme den nær uden at forstå hele ensomhedens problem. De fleste af os er ensomme, alle vores aktiviteter er frustrationens aktiviteter. Det lykkelige menneske er ikke et ensomt menneske. Lykken er alene, og den handling der kommer fra alenehed er helt anderledes end ensomhedens aktiviteter.

Fra bogen What Are You Doing with Your Life

Jo mere bevidst du er om dig selv, jo mere isoleret er du; selvbevidsthed er en isolerende proces. Men alenehed er ikke isolation. Der er kun alenehed når ensomheden hører op. Alenehed er en tilstand hvori al indflydelse er forstummet, både indflydelsen udefra og indflydelsen indefra hukommelsen; og det er kun når sindet er i den aleneheds-tilstand at det kan kende det uforgængelige. Men for at komme dertil skal vi forstå ensomheden, denne isolationsproces, som er selvet og dets virke. Så, forståelsen af selvet er begyndelsen til isolationens, og derfor ensomhedens ophør.

Fra bogen What Are You Doing with Your Life

Hvis vi så går endnu dybere ind i det er problemet, om det vi kalder ensomhed er en virkelighed eller bare et ord. Er ensomhed virkelighed eller bare et ord som dækker over noget der måske ikke er det vi tror det er? Er ensomhed ikke en tanke, resultatet af tænkning? Det vil sige, tænkning er verbalisering baseret på hukommelse, og er det ikke med den verbalisering, med den tanke, med den hukommelse, vi ser på den tilstand vi kalder ”ensom?” Så, selve det at give den tilstand et navn er måske årsagen til den frygt som forhindrer os i at se nærmere på den; hvis vi ikke giver den et navn, som jo er opfundet af sindet, er den tilstand så ensom?

Fra bogen What Are You Doing with Your Life