The root of fear
So we are enquiring what is the root of fear, not a particular fear but the root of all fear. The root of fear is time: what I will be, what I have been, what I might not be. Time is the past, the present, and the future. The past modifying itself in the present and continuing in the future. Fear of something that has happened psychologically, or physically, last week, or last year, and hoping that it will not continue in the future. So time is a factor of fear. The poor man, fear of not being able to find the next meal. You don't know all that. The fear of having no home, no shelter, no food. And the effect of fear, both on the physical organism, and on the psychological, on the psyche, and the very psyche may be made up of fear. Please understand that. The psyche, what you are, may be the result of fear. And probably is. So it is important to understand the depth and the meaning of fear. And that is time and thought. Time as the future, I might die, I might lose, I might be nobody, I am somebody now - which I doubt - but I want to be somebody in the future, the next day, and so on. So time and thought are the root of fear. And therefore one must ask a much more serious question: whether time and thought has a stop.
Krishnamurti Talk 2, New York, 1983
Attachment breeds fear. Dependence breeds fear. I depend on you – wife, husband, whatever it is – and that breeds fear. I am lonely, uncomfortable, miserable, and I lean on you, and you give me something, so I feel happy. I become attached to you, like a dog, and then I go through all the pain of attachment. See all this in man.
From a Small Group Discussion, Ojai, 16 March 1979
Fear produces hate and violence.
From Public Talk 5, Saanen, 27 July 1969
Roden til frygt
Vi undersøger altså, hvad der er roden til frygt – ikke en bestemt frygt, men roden til al frygt. Roden til frygt er tid: det, jeg vil være, det, jeg har været, og det, jeg måske ikke bliver. Tiden er fortiden, nutiden og fremtiden. Fortiden, der præger og modificeres i nutiden og fortsætter ind i fremtiden. Frygt for noget, der er sket psykologisk eller fysisk i sidste uge eller sidste år, og håbet om, at det ikke vil gentage sig i fremtiden. Så tid er en frygtfaktor. Den fattige frygter ikke at kunne skaffe det næste måltid. Frygten for ikke at have noget hjem, intet tag over hovedet, ingen mad. Og frygtens virkning, både på den fysiske organisme og på den psykologiske, på psyken, og psyken selv kan være sammensat af frygt. Dette er vigtigt at forstå. Psyken, det, du er, kan være et resultat af frygt. Og det er det højst sandsynligt. Derfor er det vigtigt at forstå frygtens dybde og betydning. Og det er tid og tanke. Tid som fremtiden: Jeg dør måske, jeg mister måske alt, jeg bliver måske aldrig til noget, jeg er vigtig nu – hvilket jeg tvivler på – men jeg vil gerne være vigtig i fremtiden, i morgen og så videre. Så tid og tanke er roden til frygt. Man må derfor stille et endnu mere seriøst spørgsmål: om tid og tanke har en ende.
Krishnamurti Tale 2, New York, 1983
Tilknytning skaber frygt. Afhængighed skaber frygt. Jeg er afhængig af dig – kone, mand, hvad det nu end er – og det skaber frygt. Jeg er ensom, utilpas, ulykkelig, og jeg støtter mig til dig, og du giver mig noget, så jeg føler mig lykkelig. Jeg bliver knyttet til dig, ligesom en hund, og så gennemgår jeg al den smerte, som tilknytningen medfører. Se alt det i mennesket.
Fra en diskussion i en lille gruppe, Ojai, 16. marts 1979
Frygt fører til had og vold.
Fra offentlig foredrag nr. 5, Saanen, 27. juli 1969
se oversættelser og andet på