J. Krishnamurti

Altings essens

På balkonen var det meget stille og enhver tanke var faldet til ro og meditation synes at være en skødesløs bevægelse uden retning. Og så alligevel. Det begyndte ud af ingenting og gik ind i en vældig, uudgrundelig tomhed, hvor altings essens er...

Følelsen af hav

Hvis I ikke føler havet, vandets karakter, bølgerne, den vældige vitalitet i tidevandet som stiger og falder, hvordan kan I så være bevidste, eller sensitive overfor menneskelige relationer?

p>Læs mere..

Vores jord

Det er de fattige såvel som de riges verden, det er de ulærdes såvel som de lærdes; det er vores verden, og jeg tror det er meget vigtigt at føle dette og elske jorden, ikke bare af og til en fredelig morgenstund, men hele tiden...

Du og jeg som individer er nødt til at forandre os

I samfundet er individet i sagens natur af største betydning, for det er kun individet der er i stand til skabende virksomhed, ikke masserne...

At opdrage børn uden at sammenligne er sand opdragelse

Man sammenligner evig og altid sig selv en anden, med hvad man er, med hvad man burde være, med nogen som er heldigere stillet. Denne sammenligning er virkelig en dræber...

Nydelsen danner strukturen i samfundet

Nydelsen udgør strukturen I samfundet. Fra barnsben til vi dør jager vi på listig vis, åbenlyst eller i al hemmelighed nydelsen. Så lige meget hvilken form for nydelse vi hælder til, tror jeg vi bør være meget bevidst om den, for den kommer til at styre og forme vores liv...

En selvisolerende proces

Selv om man måske har kone og børn, foregår der alligevel en selvisolerende proces i en selv...

Ægteskab: vane eller kærlighed?

Det er kun meget få som virkelig elsker og for hvem det ægteskabelige forhold giver mening, og så er det ubrydeligt, så er det ikke blot vane eller magelighed, og er ej heller baseret på biologiske seksuelle behov. I den kærlighed, som er ubetinget, smelter identiteterne sammen, og sådan et forhold er som medicin, i det er der håb. Men for de fleste er ægteskabet ikke sammensmeltning....

Hvad er alder?

Det er tradition, ophobningen af erfaring, hukommelsens aske, der gør sindet gammelt. Det sind, der dør hver dag i forhold til gårsdagens hukommelse, i forhold til fortiden glæder og sorger – sådan et sind er frisk, uskyldigt, det har ingen alder...