Krishnamurti-dialoger online
En mulighed for dig der er interesseret i at lære dig selv at kende i lyset af Krishnamurtis værker, og gerne vil dele denne interesse med andre. Næste dialog er søndag 18. oktober kl. 10.00
Der er ikke noget sådant som min lære; du skal ikke forstå læren; du skal forstå dig selv. Hele formålet med læren er at få dig til at indse hvor vigtigt det er at forstå dig selv .
J.Krishnamurti
Is it Possible to Change in a Significant Way? er en artikel Rasmus er ved at gøre færdig. Den ser vi på; hvis du ikke har modtaget den, kan du deltage alligevel.
Vh. Henrik
De fleste af os tror, at det at se klart handler om at være mere opmærksom — men Krishnamurti antyder noget mere foruroligende: at selve sindet, der forsøger at se klart, allerede er formet af hukommelse, betingning og frygt. Vi møder sjældent mennesker eller os selv direkte, men gennem en skærm af tidligere erfaringer og vurderinger — og forveksler den skærm med virkeligheden. Spørgsmålet er derfor ikke “hvordan ser vi mere”, men: kan vi bemærke selve mekanismen, der forhindrer os i at se klart
THE SANITYof the mind can only come about when there is clear perception, seeing things as they are unemotionally, not sentimentally.
Krishnamurti, The Urgency of Change
INTELLECTUAL perception is only partial perception, yet perceiving with the intellect seems to satisfy most of us, and we think we understand.
Krishnamurti, The Urgency of Change
Denne video indgår i artiklen Freedom From the Self.
Spørgsmålet der stilles er, hvorfor folk overalt i verden så selvoptagede?
Et andet spørgsmål er, om man kan iagttage en interesse, en begejstring, uden at identificere sig med den?
Hen imod slutningen erklæres det, at essensen af religion er, at selvet ophører – fuldstændigt og totalt.
Søndag 27. september kl. 10
Om Awareness
To learn is to observe oneself without analysis, without the censor dividing good from bad, ‘what should be’ from ‘what should not be’ – without this division.
From Public Talk 1, London, 16 May 1970
Søndag 20. september kl. 10
Hvorfor er selvkendskab så vigtigt?
For Krishnamurti er selvkendskab det absolut centrale i menneskets indre frigørelse. Uden selvkendskab forstår du ikke de kræfter, der styrer dine tanker, følelser og handlinger — og derfor forbliver du fanget i ubevidste mønstre, frygt og illusioner. Selvkendskab er ikke et mål, men en levende proces, og det er fundamentet for klarhed, frihed og et stille sind.
Der vil være et oplæg om betydningen af selvkendskab hos Krishnamurti. Og hvad har selvkendskab at gøre med muligheden for at transcendere bevidstheden som vi kender den?
Efter oplægget vil se på nedenstående tekster fra bogen The First and Last Freedom. (Det er ikke en forudsætning for at deltage at man har læst teksterne).
"Begyndelsen på meditation er selvindsigt, hvilket betyder at være bevidst om enhver bevægelse af tanke og følelse, at kende alle lag af min bevidsthed, ikke kun de overfladiske lag, men også de skjulte, dybt skjulte aktiviteter. For at kende de dybt skjulte aktiviteter, de skjulte motiver, reaktioner, tanker og følelser, må der være ro i det bevidste sind; det vil sige, det bevidste sind må være stille for at modtage projektionen af det ubevidste. Det overfladiske, bevidste sind er optaget af sine daglige aktiviteter, med at tjene til livets ophold, bedrage andre, udnytte andre, flygte fra problemer – alle de daglige aktiviteter i
vores eksistens. Det overfladiske sind må forstå den rette betydning af sine egne aktiviteter og derved bringe ro til sig selv. Det kan ikke bringe ro, stilhed blot ved regulering, tvang, disciplin. Det kan bringe ro, fred, stilhed kun ved at forstå sine egne aktiviteter, ved at observere dem, ved at være bevidst om dem, ved at se sin egen nådesløshed, hvordan det taler til tjeneren, til hustruen, til datteren, til moderen og så videre. Når det overfladiske, bevidste sind således er fuldt bevidst om alle sine aktiviteter, bliver det gennem denne forståelse spontant stille, ikke bedøvet af tvang eller regimenteret af begær; så er det i stand til at modtage intimidationen, antydningerne af det ubevidste, af sindets mange, mange skjulte lag – de racemæssige instinkter, de begravede minder, de skjulte sysler, de dybe sår, der stadig ikke er helet. Det er først, når alle disse har projiceret sig selv og forstås, når hele bevidstheden er ubelastet, ubundet af nogen sår, af noget minde overhovedet, at den er i stand til at modtage det evige."
“… Når du ser, at sindet bevæger sig i en cirkel, i et selvskabt bur, hvad sker der så? Når du er bevidst om det - fuldt opmærksom på det - er du så ikke usædvanligt stille? Ikke gennem tvang, ikke gennem nogen belønning, ikke gennem frygt, når du erkender, at enhver bevægelse af sindet blot er en form for styrkelse af selvet, når du observerer det, ser det, når du er fuldt bevidst om det i handling, når du når til det punkt, ikke ideologisk eller verbalt, ikke gennem projiceret oplevelse, men når du faktisk er i den tilstand, vil du se, at sindet, der er fuldstændig stille, ikke har nogen evne til at skabe. Hvad sindet end skaber, er i en cirkel, inden for selvets felt. Når sindet ikke skaber, er der skabelse, hvilket ikke er en
genkendelig proces."
"Man kan se, at skabelsestilstanden slet ikke er selvets oplevelse. Skabelse er, når selvet ikke er der, fordi skabelsen ikke er intellektuel, ikke af sindet, ikke selvprojiceret, er noget ud over al oplevelse. Så er det muligt for sindet at være helt stille, i en tilstand af ikke-genkendelse eller ikke-oplevelse, at være i en tilstand, hvor skabelsen kan finde sted, hvilket betyder, når selvet ikke er der, når selvet er fraværende?
Enhver bevægelse af sindet, positiv eller negativ, er en oplevelse, der faktisk styrker "mig". Er det muligt for sindet ikke at genkende? Det kan kun ske, når der er fuldstændig stilhed, men ikke den stilhed, som er en oplevelse af selvet og derfor styrker selvet."
From Public Talk 9, Saanen, 28 July 1966
If one listens with an open heart and mind, not committed to anything, just to listening, that very listening becomes an action. And that is the only action, the only operation to end this continuity, the repetitive, imitative demands and pursuits.
From Public Talk 1, Rome, 10 March 1968
When you are listening to this talk, listen. Please listen. Don’t have images, just listen. Then you will see, if you actually give your whole mind and your heart, then you’ll have nothing whatsoever to do – you have done it. Then you bring about an enormous change in yourself immediately.
From Public Talk 3, Santa Monica, 7 March 1970
You listen to this because it is the truth, and if you don’t live it, the truth becomes a poison. If you hear something true and neglect it, that brings about another contradiction in life, and therefore more misery. So either listen with your heart and your complete mind, or don’t listen at all.
From Public Talk 2, Saanen, 20 July 1969
One must ask questions because in asking questions of ourselves, we are exposing ourselves to ourselves. And you may not want to do that in public because we are rather vain – ‘I don’t want to show my stupidity, so I will let somebody else ask the questions.’ To ask the right question is extraordinarily difficult because to ask the right question, I must have gone into this very profoundly. When you ask the right question, you have answered it yourself. And that is the beauty of asking a question, so that you expose your own mind and heart to yourself. But generally, one is frightened to expose oneself to oneself. And if you are frightened, don’t ask the question.
From Public Discussion 1, New Delhi, 2 February 1962
Sacredness is not in the temple, not in a graven image, not in books – it is in your heart. You have to search it out, you have to go through yourself to find it.
Hvis man lytter med åbent hjerte og sind, ikke forpligtet til noget, bare for at lytte, så bliver selve det at lytte en handling. Og det er den eneste handling..
Når I lytter til denne tale, så lyt. Bare lyt. Lad være med at danne billeder, bare lyt. Så vil I opdage, hvis I virkelig giver hele jeres sind og hjerte, at I slet ikke behøver at gøre noget – I har allerede gjort det...
Du lytter til dette, fordi det er sandheden, og hvis du ikke lever den, bliver sandheden en gift. Hvis du hører noget sandt og negligere det, skaber det endnu en modsætning i livet og dermed mere lidelse. Lyt derfor enten med dit hjerte og hele dit sind, eller lad helt være med overhovedet at lytte.
Man må stille spørgsmål, for når vi stiller spørgsmål til os selv, blotlægger vi os selv for os selv. Det er måske ikke noget, man har lyst til at gøre offentligt, for vi er ret forfængelige – »Jeg vil helst ikke udstille min dumhed, så jeg lader en anden stille spørgsmålene.« At stille det rigtige spørgsmål er utroligt svært, for for at stille det rigtige spørgsmål skal jeg have fordybet mig meget i det. Når du stiller det rigtige spørgsmål, så har du allerede besvaret det. Og det er det smukke ved at stille et spørgsmål: at du så blotlægger dit eget sind og hjerte for dig selv. Men generelt er man bange for at blotlægge sig selv for sig selv. Og hvis du er bange, så lad være med at stille spørgsmålet.
Det hellige findes ikke i templet, ikke i et udskåret billede, ikke i bøger – det findes i dit hjerte. Du er nødt til at søge det, du er nødt til at gå ind i dig selv for at finde det.
Krishnamurti om dialog fra Talk 10, Saanen, Schweiz, 1. august 1965
Om et par dage skal vi have nogle diskussioner, og vi kan begynde dem her til morgen. Men hvis du hævder ét, og jeg hævder noget andet – hvis du holder fast i din mening, dit dogme, din erfaring, din viden, og jeg holder fast i min – så kan der ikke være nogen reel diskussion, fordi ingen af os er frie i vores undersøgelse. At diskutere er ikke at dele vores erfaringer med hinanden. Der er ingen deling overhovedet; der er kun den skønhed, som sandheden har, og som hverken du eller jeg kan besidde. Den er der bare.
For at kunne diskutere intelligent må der også være ikke kun en følelse af hengivenhed, men også en vis tøven. Ser du, hvis du ikke tøver, kan du ikke undersøge. At undersøge betyder at tøve, at finde ud af det selv, at opdage noget trin for trin; og når du gør det, behøver du ikke at følge nogen, du behøver ikke at blive rettet eller få bekræftet din opdagelse. Men alt dette kræver stor intelligens og følsomhed.
Ved at sige det håber jeg ikke, at jeg har afholdt dig fra at stille spørgsmål! Du ved, det er som at tale sammen om tingene som to venner. Vi hverken påstår noget eller søger at dominere hinanden, men hver især taler vi afslappet og imødekommende i en atmosfære af venskabeligt kammeratskab, mens vi forsøger at opdage. Og i den sindstilstand opdager vi faktisk noget; men jeg kan forsikre dig om, at det, vi opdager, har meget ringe betydning. Det vigtige er at opdage, og efter at have opdaget, at fortsætte. Det er skadeligt at blive hængende ved det, du har opdaget, for så er dit sind lukket, færdigt. Men hvis du giver slip på det, du har opdaget, i det øjeblik du har opdaget det, så kan du flyde som bækken, som floden, der bugner af vand.
Søndag 6. september kl. 10
En lov med en udgang
Krishnamurti, nødvendighed og grammatikken i »må være«
-
--
Undersøgelse af to aforismer:
Hvor der er adskillelse, må der være konflikt.
Tid er sorg
Med venlig hilsen/best regards
Peter
Søndag 30. august kl. 10
Hvad er meningen?
En meget åben dialog om meningen med Krishnamurtis værk, og måske også med livet som sådan - hvis jeg forstod vores aftale ret. Alle kan deltage.
Hilsen Henrik
Søndag 16. august kl. 10
Krop, hjerne, sind, hjerte
Kære venner - her er som lovet nogle input til vores dialog på søndag omkring det fysiske legeme i en K sammenhæng. Bedste hilsner, Michael.
The subtle interrelationship of the mind, the brain and the body is the complicated play of life. There is misery when one predominates over the other and the mind cannot dominate the brain or the physical organism; when there is harmony between the two, then the mind can consent to abide with them; it is not a plaything of either. The whole can contain the particular but the little, the part, can never formulate the whole. It is incredibly subtle for the two to live together in complete harmony, without one or the other forcing, choosing, dominating. The intellect can and does destroy the body and the body with its dullness, insensitivity can pervert, bring about the deterioration of the intellect. The neglect of the body with its indulgent and demanding tastes, with its appetites can make the body heavy and insensitive and so make dull thought. And thought becoming more refined, more cunning can and does neglect the demands of the body which then sets about to pervert thought. A fat, gross body does interfere with the subtleties of thought, and thought, escaping from the conflicts and problems it has bred, does make the body a perverse thing. The body and the brain have to be sensitive and in harmony to be with the incredible subtleness of the mind which is ever explosive and destructive. The mind is not a plaything of the brain, whose function is mechanical.
When the absolute necessity of complete harmony of the brain and body is seen, then the brain will watch over the body, not dominating it and this very watching sharpens the brain and makes the body sensitive. The seeing is the fact and with the fact there is no bargaining; it can be put aside, denied, avoided but it still remains a fact. The understanding of the fact is essential and not the evaluation of the fact. When the fact is seen, then the brain is watchful of the habits, the degenerating factors of the body. Then thought does not impose a discipline on the body nor control it; for discipline, control makes for insensitivity and any form of insensitivity is deterioration, a withering away.
~ Jiddu Krishnamurti
From 'Krishnamurti's Notebook'
3rd October 1961,
Læser for tiden med stor fornøjelse i bogen CREATIVE HAPPINESS, og stødte på et par anekdoter i bogen som føltes relevante for dagens emne. Så her er de.
Henrik
HABIT AND DESIRE
At one time, I was quite a heavy smoker—forty cigarettes a day. I had wanted to give the habit away, and had tried many times, and failed. As Bob Hope said: “It’s easy, I’ve done it hundreds of times.” Perhaps not resisting the desire to smoke, but to watch its inward course might be the needed action. So, where did the desire originate?
When the next impulse came, instead of searching for a cigarette, picking up a packet, selecting one, lighting it, I waited watching—not the thoughts, but the subtle body sensations. Soon following the vapor trails of feeling, tracing their passage through my body became more important than the next cigarette. Watching what was happening allowed all sorts of strange sensations to emerge. Subtle twinges of pain, twitches, aches, sore spots, piercing stings, all asking for recognition, like a child calling for attention when it is hurt. No longer was I the controller but the willing observer/experiencer of my woes. Watching, fascinated by the body’s performances, it was soon clear that each time the urge returned it was less urgent. Within days even the twinges of longing for a smoke would pass by, like a breeze rustling through leaves leaving no effect.My health improved quite significantly.
It was not thinking about smoking and ways to stop the habit, but watching, following its course inwardly, that ended it.
***
Another time when the discussion had come around to the domination thought has assumed over all human activities, someone wanted to know how this mental supremacy had come about and asked, “When did it begin?”
“You mean historically?”
“Yes, I suppose so.”
“That could lead to speculation. Thought thinking about what might have happened in the distant past. Begin near. Let me ask you a question. Each morning when you waken, what do you do?”
“I prepare myself for the day, beginning with my habitual routine. And I probably give some thought to what I will have to do.” The expression on our faces confirmed a recognition of the common practice.
A woman asked, “What do you do, Krishnaji?”
“On waking—before I do anything I ask my body, ‘How are you this morning?’ And my body lets me know how it is, rested, ready to get up and go, or lazy. It shows me any aches and pains. And I listen.”
So Krishnaji’s day begins with open communion between body and mind. Cooperation. No domination.
Søndag 9. august kl. 10
Krishnamurti dialogen
Det foresvæver mig at emnet i dag vil være; hvordan læser vi The Teachings?
Er der en korrekt måde at læse dem på? Der er et oplæg.
Vh. Henrik
Søndag 2. august kl. 10
Tanken og tænkeren
På the-teachings.dk var der noget om det vi godt ville tale om på søndag - hvis jeg opfattede det rigtigt. Så tryk på linket herunder.
Hilsen Henrik
Søndag 26. juli kl. 10
Om indsigt
Vi aftalte at vi hver især ville se nærmere på "Glimtet" og tage en dialog derfra.
Hilsen Henrik
Public Talk 4 in Madras (Chennai), 1 January 1978
There is a way of learning, which is insight. When one has insight, it is not remembered. Each new insight is something fresh. Action then is not repetitive but constantly creative.
Søndag 19. juli kl. 10
Om indsigt
Hej alle,
Vedlagt i pdf. format er et essay -Glimtet -et forsøg på en filosofisk rekonstruktion af Krishnamurtis teori om indsigt.
Og her den tilsyneladende bedste primære kilde til begrebet:
“On insight and intuition”— Saanen, 29 July 1981.
https://kfoundation.org/transcript/public-questions-1-saanen-29-july-1981/
Der er selvfølgelig flere, listet nedenunder:
Brockwood 1978, “Instant insight”— best account of immediacy and non-continuity.Bohm Dialogue 6, Ojai 1980— deepest investigation of causelessness and brain mutation.
--
Med venlig hilsen/best regards
Peter
Søndag 21. juni kl. 10
Krishnamurti dialog
Kære venner - som aftalt, videoen som udgangspunkt for næste søndag. Bedste hilsner, Michael.
Hvis du har mod på "mere stilhed" er her en podcast som kunne have interesse.
Hilsen Henrik
Urgency of Change: The Krishnamurti Podcast
Episode 276
Episode Notes
‘There is a stillness which is not dependent on anything. It is only that quality of stillness, that absolute silence of the mind that can see the eternal, timeless, nameless.’
This episode on Stillness has six sections.
The first extract (2:36) is from the fourth small group discussion at Brockwood Park in 1973, and is titled: Does Controlling the Mind Lead to Stillness?
The second extract (24:07) is from the seventh discussion in Saanen 1969, and is titled: Stillness Cannot Be Induced.
The third extract (35:38) is from Krishnamurti’s eighth talk in Paris 1961, and is titled: In Stillness Comes a Different Kind of Life.
The fourth extract (48:18) is from the sixth discussion in Saanen 1969, and is titled: The Temporary Stillness Brought About by a Shock.
The fifth extract (55:56) is from Krishnamurti’s seventh talk in Saanen 1979, and is titled: Stability in Stillness.
The final extract in this episode (1:03:28) is from the sixth talk in New Delhi 1962, and is titled: Complete Stillness of the Mind.
Søndag 14. juni kl. 10
Om at lytte, og om tid
En fortsættelse af sidste søndags samtale. Har forsøgt at oversætte teksten fra sidst, og så har Michael H. sendt et par videoer. (kunne kun sætte 2 af dem ind her)
Hilsen Henrik
At kommunikere med hinanden er ekstremt svært, også selvom vi kender hinanden rigtig godt. Her står vi så; du kender mig ikke, og jeg kender ikke dig. Vi taler på forskellige niveauer. Jeg bruger måske ord, som har en anden betydning for dig end for mig. Forståelse opstår kun, når vi, du og jeg, mødes på samme niveau på samme tid. Det sker kun, når der er ægte kærlighed mellem mennesker, mellem mand og kone, mellem nære venner. Det er ægte samhørighed. Der er øjeblikkelig forståelse, når vi mødes på samme niveau på samme tid.
Der er en kunst i at lytte. For virkelig at lytte bør man opgive eller lægge alle fordomme, forudfattede meninger og daglige aktiviteter til side. Når du er i en modtagelig sindstilstand, kan tingene let forstås; du lytter, når din reelle opmærksomhed er rettet mod noget. Men desværre lytter de fleste af os gennem en skærm af modstand. Vi er indhyllet i fordomme, hvad enten de er religiøse eller åndelige, psykologiske eller videnskabelige; eller i vores daglige bekymringer, ønsker og frygt. Det er gennem denne afskærmning, vi lytter. Vi lytter derfor i virkeligheden til vores egen støj, til vores egen stemme, ikke til det, der bliver sagt. Det er yderst vanskeligt at lægge vores opdragelse, vores fordomme, vores tilbøjeligheder og vores modstand til side og nå ud over det verbale udtryk og lytte, så at vi forstår øjeblikkeligt. Det vil være en af vores vanskeligheder.
Krishnamurti: Transcript of Talk 1, Bombay 1948
Jeg vil nu forklare, at sandheden kun kan forstås øjeblikkeligt. Det er ikke et spørgsmål om tid, det er ikke et spørgsmål om udvikling eller tilvænning. Sandheden kan kun forstås direkte, umiddelbart, nu, i øjeblikket, ikke i fremtiden; og den vil kun kunne forstås, mærkes og erkendes, hvor der er en evne til at lytte direkte, med et åbent sind og et åbent hjerte. Men hvis vores sind er helt optaget, hvis vores hjerter er udmattede, er der ingen mulighed for at modtage det, der er sandhed. Vores udfordring er altså at have denne øjeblikkelige evne til at se direkte for os selv og ikke vente på tidens hjælp. Tid og liv bliver en destruktiv proces, når vi ikke er i stand til at forstå direkte; så det er indlysende, hvorfor jeg foreslår, at I lytter uden modstand.
Hvis der under denne samtale bliver sagt noget, der strider mod din måde at tænke og tro på, så lyt blot – modsæt dig det ikke. Du har måske ret, og jeg tager måske fejl; men ved at lytte og overveje det sammen vil vi finde ud af, hvad sandheden er. Sandheden kan ikke blive givet dig af nogen. Du må selv opdage den; og for at opdage den skal der være en sindstilstand, hvor der er direkte perception. Der er ingen direkte perception, når der er modstand, en form for beskyttelse eller afskærmning. Forståelse kommer ved at være opmærksom på, hvordan tingene er. At vide præcis, hvordan tingene er – det virkelige, det faktiske – uden at fortolke det, uden at fordømme eller retfærdiggøre det, er helt sikkert begyndelsen på visdom. Det er først, når vi begynder at fortolke, at oversætte ud fra vores betingninger og fordomme, at vi går glip af sandheden. I sidste ende er det ligesom forskning. At vide, hvad noget er, hvad det helt præcist er, kræver forskning – du kan ikke oversætte det ud fra dit humør. Hvis vi på samme måde kan se, observere, lytte og være opmærksomme på, hvordan tingene præcist er, så er problemet løst. Og det er det, vi forsøger at gøre i alle disse samtaler. Jeg vil påpege for dig, hvordan tingene er, uden at oversætte det ud fra mine egne indfald; og du bør heller ikke oversætte eller fortolke det ud fra din baggrund eller træning.
Søndag 7. juni kl. 10
Om at kommunikere eller kunsten at lytte
Hej alle,
Her er to måske relevante citater fra den samme tale.
Krishnamurti: Transcript of Talk 1, Bombay 1948
"To communicate with one another, even if we know each other very well, is extremely difficult. Here we are; you do not know me, and I do not know you. We are talking at different levels. I may use words that may have to you a significance, different from mine. Understanding comes only when we, you and I, meet on the same level at the same time. That happens only when there is real affection between people, between husband and wife, between intimate friends. That is real communion. Instantaneous understanding comes when we meet on the same level at the same time."
"There is an art of listening. To listen really, one should abandon or put aside all prejudices, pre-formulations and daily activities. When you are in a receptive state of mind, things can be easily understood; you are listening when your real attention is given to something. But, unfortunately, most of us listen through a screen of resistance. We are screened with prejudices, whether religious or spiritual, psychological or scientific; or with our daily worries, desires and fears. And with these for a screen, we listen. Therefore, we listen really to our own noise, to our own sound, not to what is being said. It is extremely difficult to put aside our training, our prejudices, our inclination, our resistance, and, reaching beyond the verbal expression, to listen so that we understand instantaneously. That is going to be one of our difficulties.
I am going to explain presently that truth can be understood instantaneously. It is not a matter of time, it is not a matter of growth or of habit. Truth can only be understood directly, immediately, now, in the present, not in the future; and it can be understood, felt, realized, when there is the capability of listening directly, in an open manner and with an open heart. But if our minds are engrossed, if our hearts are tired, then there is no possibility of receiving that which is truth. So our difficulty is to have that instantaneous capacity to perceive directly for ourselves and not wait for the medium of time. Time and life become a process of destruction when we are unable to understand directly; so it is obvious why I suggest that you should listen without any resistance.
If, during this discourse, anything is said which is opposed to your way of thinking and belief, just listen, do not resist. You may be right, and I may be wrong; but by listening and considering together, we are going to find out what is the truth. Truth cannot be given to you by somebody. You have to discover it; and to discover, there must be a state of mind in which there is direct perception. There is no direct perception when there is a resistance, a safeguard, a protection. Understanding comes through being aware of what is. To know exactly what is, the real, the actual, without interpreting it, without condemning or justifying it, is, surely, the beginning of wisdom. It is only when we begin to interpret, to translate according to our conditioning, according to our prejudice, that we miss the truth. After all, it is like research. To know what something is, what it is exactly, requires research – you cannot translate it according to your moods. Similarly, if we can look, observe, listen, be aware of what is, exactly, then the problem is solved. And that is what we are trying to do in all these discourses. I am going to point out to you what is, and not translate it according to my fancy; nor should you translate it or interpret it according to your background or training."
Talk 1, Bombay, 18 January 1948
Mvh Rasmus
Her er så også en lille video og et kort citat om emnet.
Hilsen Henrik
Har du nogensinde siddet meget stille, ikke med opmærksomheden rettet mod noget, fikseret på noget, ikke i et forsøg på at koncentrere dig, men med ro i sindet, virkelig stille?
Så hører du alt, gør du ikke? Du hører lyde der kommer langt væk fra, du hører lyde fra nabolaget, og lyde som er meget tæt på – hvilket betyder at du virkelig lytter til alt. Dit sind er ikke fanget i en lille smal kanal.
Hvis du kan lytte på denne måde, lytte ubesværet, uden anstrengelse, vil du opdage en usædvanlig forandring finde sted indeni dig, en forandring som kommer uden at du vil den, uden at du beder om den, og i den forandring er der stor skønhed og dyb indsigt.
– Think on These things pp. 27-28
Hov, Michael H. har også fundet en kort video.
Velkommen til en samtale og udforskning af begrebet ansvar set i lyset af hvad Krishnamurti siger, og hvordan vi hver især forstår det.
Klik på håndplukkede citater og THE KRISHNAMURTI PODCAST for at lytte til noget af det K siger.
Kære venner - her er nogle videoer, samt nogle citater, som udgangspunkt for vores næste dialog. Jeg undskylder det betydelige antal videoer, men mange af dem er meget korte.
De generelle spørgsmål kan måske formuleres som:
- Er der tanker uden en tænker?
- Er selvet den fiktive dualitet mellem hvad der er og hvad tanken siger burde være - en konflikt som kun eksisterer fordi tanken skaber begge poler?
- Selvet er så at sige dette mellemrum i konstant bevægelse - ikke en ting, men en process der vedligeholder sig selv ved aldrig at ankomme?
Any progress within consciousness is self-improvement, and self-improvement is progress in sorrow, not the cessation of sorrow. If the mind is concerned with being free of all sorrow, then what is the mind to do? We suffer, don’t we? We suffer, not only from physical illness, disease, but also from loneliness, from the poverty of our being; we suffer because we are not loved. When we love somebody, and there is no love in return, there is sorrow. In every direction, to think is to be full of sorrow. Therefore, it seems better not to think, so we accept a belief and stagnate in that belief, which we call religion. Now, if the mind sees that there is no ending of sorrow through self-improvement, through progress, what is the mind to do? Can the mind go beyond this consciousness, beyond these various urges and contradictory desires? And is going beyond a matter of time? If it is a matter of time, you are back again in the other thing, which is progress. Within the framework of consciousness, any movement in any direction is self-improvement and therefore the continuance of sorrow. Sorrow may be controlled, disciplined, subjugated, rationalised, super-refined, but the potential quality of sorrow is still there; and to be free from sorrow, there must be freedom from this potentiality, from this seed of the ‘I’, the self, from the whole process of becoming.(What are you doing with your life? J.K)
Everywhere, society is conditioning the individual, and this conditioning takes the form of self-improvement, which is really the perpetuation of the ‘me’, the ego, in different forms. Self-improvement may be gross, or it may be very, very refined when it becomes the practice of virtue, goodness, or the so-called love of one’s neighbor, but it is essentially the continuance of the 'me', which is a product of the conditioning influences of society. All your endeavour has gone into becoming something, either here, if you can make it, or if not, in another world; but it is the same urge, the same drive to maintain and continue the self. (As One is. J.K)
Happiness is not produced by relationships, situations or objects. It is the cessation of the resistance and seeking out of which the separate self is made that enables the ever-present but apparently veiled happiness to shine. Rupert Spira
Søndag 17. maj kl. 10
Krishnamurti dialog
Hej alle,
Jeg vedlægger ekstrakt af Pathik Wadhwas præsentation.
Vi kunne forsøge at besvare disse to spørgsmål:
Hvordan og hvorfor præsenterer selvfornemmelsen sig som virkelig, forudgående og uafhængig?
Hvad er forskellen mellem første- og andenordens erfaring, og hvad er implikationerne?
--
Med venlig hilsen/best regards
Peter
1 vedhæftet fil
Søndag 19. april kl. 10
Åben Krishnamurti dialog
Hvis ikke vi har andet vi brænder for at gå ind i, så er her et par citater af Krishnamurti fra forsiden af The -teachings.dk.
Hilsen Henrik
Jeg vil sige det i få ord: der er ingen vejleder og ingen der vejledes. Og, hvor du er, er det andet ikke.
Sandheden er altid ny, den er totalt ukendt, den kan ikke kendes, sindet må komme til den uden noget krav, uden nogen viden, uden noget ønske; det må være tomt, fuldstændigt nøgent. Først da kan sandheden ske. Man kan ikke indbyde den.
Hvis man ser på noget uden ord og erindringer, så ser man uden en iagttager. når man gør det, er der blot det iagttagne, og psykologisk set er der intet skel og ingen konflikt.
Præsentationer
Som man kan se her på siden er inspirationen eller udgangspunktet for vores samtaler som oftest en tekst eller video af Krishnamurti. Ind imellem er der dog en længere præsentation fra en af deltagerne. Nogle eksempler ser du her:
